Den engelske dommer Matt Messias påtog sig en uheldig hovedrolle i gårsdagens UEFA Cup-kamp i Parken mellem FCK og Hamburger SV. Trods hans kritisable indsats i det dramatiske opgør, som endte med en tvivlsom straffesparkkendelse, der sendte tyskerne videre med en 1-0-sejr, så var der ros til Messias fra UEFA's svenske dommerbedømmer Lars Åke Björk efter kampen. Tilhører topgruppen »Messias tilhører vores topgruppe. Han har dømt fantastisk gode kampe«, siger Lars Åke Björk til Ekstra Bladet. I England hører Matt Messias dog ikke i kategorien af topdommere, da han på grund af en række fejl er blevet degraderet til at dømme kampe i 3. division, skriver Ritzau. Vil indberette dommer FCK's sportsdirektør Niels-Christian Holmstrøm rasede efter kampen, og har tænkt sig indberette den engelske dommer til UEFA: »Dommeren havde slet ikke niveauet til at dømme på det her niveau. Det udviklede sig til et kortspil, og det koster os en masse penge i bøder til UEFA. Så også af økonomiske årsager bliver vi nødt til at reagere, for jeg vil ikke acceptere det«, sagde Holmstrøm efter kampen, der blandt andet bød på tre røde kort og en bortvisning af HSV's træner Thomas Doll. Selv Thomas Doll medgav efter kampen, at det sidste og afgørende straffespark var »meget tvivlsomt«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak