Tiden er så småt kommet til at indføre målstregsteknologi i Superligaen. Sådan lyder det fra de danske topdommere, efter at Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) har godkendt to systemer som gode nok. To systemer, der er ukomplicerede, hurtige og præcise til at afgøre, om bolden er over målstregen eller ej.
»Vi har drøftet det i dommergruppen, og vi vil gerne lave test af systemer, som optimerer kendelserne. Hvis teknologien kan bidrage til mindre tvivl, er vi positivt indstillede på at implementere den, så vi kommer frem til de rigtige domme«, siger Michael Johansen, talsmand for de danske superligadommere.
Som Politiken skrev i går, har Fifa-præsident Sepp Blatter garanteret, at der vil være elektronisk overvågning af målstregen ved VM 2014 i Brasilien. Måske er systemerne endda allerede klar fra næste sæson. Hvorvidt der er tale om målkameraer, en intelligent chip i bolden eller noget helt tredje, har Fifa imidlertid ikke offentliggjort.
Inde eller ude: VM 2014 bliver med Big BrotherDebatten om såkaldte spøgelsesmål har efterhånden eksisteret i mange år. I lang tid har Fifa og Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) været arge modstandere af at blande elektronik og fodbold sammen. Det vil blot skabe »playstation-fodbold«, har Uefa-præsident Michel Platini tidligere argumenteret.
Men efter VM 2010 i Sydafrika iværksatte Fifa test af ni forskellige målstregsteknologier. Det er de forsøg, der nu har kastet to brugbare systemer af sig. Og det er også på tide, mener dommerne.
»Det kan være meget svært at forstå, hvorfor man ikke for længst har fået teknologien på plads. Hvorfor man er på bagkant«, siger Michael Johansen.
TV
Nu, hvor der angiveligt er pålidelige løsninger klar, ser kamplederne teknologien som et uvurderligt hjælpemiddel.
»Når bolden kommer med høj fart, rammer overliggeren, slår ned i græsset og hopper ud af målet, kan menneskets øje ikke registrere, om den er inde eller ej. I de situationer kan teknologien være rigtig stærk. Vi står også altid et stykke fra målstregen og ser det fra en bestemt vinkel. Derfor kan vi meget sjældent konstatere, om der er mål«, siger Michael Johansen.
Han anslår, at der opstår spøgelsesmål »nogle gange i løbet af hver halvsæson«. Michael Johansen oplevede selv en meget tvivlsom situation i slutningen af sidste sæson – midt i den tætte nedrykningsstrid. Bagud 1-2 sendte Henrik Hansen, SønderjyskE, et skud på overliggeren, hvorefter bolden ramte stregen og hoppede ud af målet igen. Dommeren kunne umuligt se, om den var inde eller ej, derfor undlod han at dømme mål.
Det resulterede i, at SønderjyskE tabte kampen, røg under nedrykningsstregen og først reddede sig endnu en superligasæson i næstsidste spillerunde. Selv om det umiddelbart er i klubbernes interesse at undgå den slags tvivlstilfælde, har Divisionsforeningen sine forbehold over for at indføre målstregsteknologi.
»Det er noget, klubberne med interesse vil diskutere, men der er ikke nogen religiøs holdning til det på forhånd. Der er endnu en række ubesvarede spørgsmål: Hvor stort er behovet, hvad er effekten, hvad vil det koste«, siger direktør Claus Thomsen.
Samme tilgang til de nye systemer har Dansk Boldspil-Union (DBU), der dog i udgangspunktet er positivt indstillet.
»Vi skal drøfte det med klubberne i udvalget for professionel fodbold, for der er nogle økonomiske spørgsmål idet. Men når der er et 100 procent pålideligt og hurtigt system, så er jeg tilhænger af det, fordi det udrydder tvivlstilfælde«, siger formand Allan Hansen.
fortsæt med at læse



























