Lyt til artiklen
AS Roma har været min klub, siden jeg flyttede til Rom i 1995 og boede fire år i Testaccio, der er et traditionelt arbejderkvarter i Roms centrum. Rom er hjemby til to Serie A-klubber. Her er man enten Romanista (Roma) eller Laziale (Lazio), og årets to derbykampe er blandt de største lokale derbyer i verden.
Min første kamp på Stadio Olympico var en Uefa Cup-kamp mod Brøndby en sen december aften i 1995 sammen med min kæreste. Oplevelsen af at træde ud på tribunen blandt 50.000 fanatiske syngende gule og røde fans var overvældende, og mine påtagede nationale følelser blev hurtigt erstattet med en følelse af, at det her var en klub, som man skulle være en del af.
Roma har de seneste 10 år levet en temmelig turbulent foldboldmæssig tilværelse med et væld af trænerfyringer som i 2005, hvor vi havde fire trænere på en sæson krydret med nogle temmelig tvivlsomme indkøb. Efter mange års ledelse under Sensi-familien (først far, siden datter) blev familien tvunget af kreditorerne til at sælge ud af arvesølvet.
