Juventus har været mit hold siden 1990. For mine venner og mig på Birkerød Kostskole blev TV 2’s transmissioner fra Serie A i slutningen af 1980’erne starten på en livslang interesse for italiensk fodbold.
Det er lidt uklart, hvordan interessen egentlig blev samlet omkring de zebrastribede, men sikkert er det, at en ven og jeg i sæsonerne 1987-88 og 1988-89 med held havde forudsagt, hvem der ville blive italiensk mester.
I sæsonen 1989-90 var vi så overbeviste om, at det var Juves tur. Men Napoli og Maradona ville det anderledes.
Året efter satsede vi igen på Juventus. Det var det år, Roberto Baggio kom til klubben. Med ham havde holdet fået en fantastisk spiller, hvis teknik og hurtighed var enestående. Min ven og jeg var blevet ’juventini’, nærmest uden vi vidste af det – og der var ingen vej tilbage.
Den bedste spiller i klubben netop nu vil ifølge de fleste Juvetilhængere være målmand Buffon. Min personlige favorit har dog gennem den seneste tid været den lille Giaccherini. Han har alt, hvad en fodboldspiller skal have: Fart, angrebslyst, teknik, målfarlighed og en kompromisløs fighterviljer til at blive ved – også når der skal arbejdes for resultaterne.
Den bedste spiller gennem tiderne er svær at udpege.
Der er dog ingen tvivl om, at valget må stå mellem en af de fire klassiske trequartista’er: Platini, Baggio, Zidane og Del Piero. De var alle fantastiske spillere, der hver på hver deres hold spillede en afgørende rolle. Min egen fascination af Baggio må vige for den nøgterne vurdering, at Zidane var den bedste spiller af dem alle.
Når det er sagt, er der dog heller ingen tvivl om, at det bliver Del Piero der kommer til at stå som den største Juvelegende gennem tiderne. Han har simpelthen været i klubben i en menneskealder, har scoret et hav af mål, og har altid udvist total loyalitet over for klubben. Ingen juventino glemmer de stjernespillere, der med ADP i spidsen tog turen ned i Serie B som en konsekvens af Calciopoliskandalen i 2006.
Ingen over eller ved siden af Del Piero.
LÆS ARTIKELLegendes specialitet sørger for sejren i kamp 700
På holdet kunne vi godt bruge en topscorer. Hvis vi skal holde fast i toppen af Serie A og også gøre os gældende i Champions League næste år, mangler der en spiller, der kan score mål. Vi har gode angribere i klubben, men mangler lige den topscorer, der kan placere de sort-hvide striber allerøverst igen.
Den bedste træner gennem tiderne kan kun være Lippi. Med ham ved roret blev der vundet 5 Scudetti og 1 Champions League.
Den nuværende træner, Conte, gør det også rigtig godt. Fremtiden må vise, om han kan erobre Juventustilhængernes hjerter.
Den bedste kamp, jeg har set, må være Champions League-semifinalen 1997 mod Ajax. Året efter at have vundet Champions League-finalen mod netop Ajax, mødte vi hollænderne igen. Anført af Zidane nedkæmpede Juve et ellers velspillende Ajaxhold.
Fra kampen gik i gang, bølgede de sort-hvide fremad, og efter 2-0 virkede det hele afgjort. Men Ajax kom igen og fik reduceret. Dette udløste blot to supermål i noget, der lignede en ren afstraffelse. Juve kvalificerede sig til finalen for andet år i træk efter en 4-1-sejr.
I næste kamp møder vi på udebane Serie A’s absolutte bundprop, Cesena. Det er en af de kampe, der bare skal vindes, hvis AC Milan skal holdes stangen i mesterskabsduellen.
Så selv om jeg håber på at få Giaccherini at se på banen, er det reelt kun de 3 point for en sejr, der tæller. 3 point, der skal bruges til at sikre det mesterskab, som vil blive det første, siden klubben (helt urimeligt) blev trukket gennem sølet og Serie B.
Morten Philbert er 40 år og skolelærer fra Nivå
_______________________________________________________________________
Hver fredag er 'Min Klub' en fast kommentar i avisen og på nettet skrevet af en række Politikenmedarbejdere eller læsere om tilhørsforholdet til en bestemt udenlandsk klub.
Giv din mening til kende i kommentarfeltet nedenunder.




























