Da Sepp Blatter for trekvart år siden proklamerede, at han – trods tidligere forsikringer om det modsatte – havde intentioner om at tage endnu en periode som præsident for det internationale fodboldforbund (Fifa), vakte den dengang 78-årige schweizer forargelse og fortvivlelse i vores del af verden, fordi han i udstrakt grad personificerer den magtfuldkommenhed, der har hersket i organisationen i årtier.
Derfor trivedes især den europæiske magtesløshed i bedste velgående indtil i forgårs.




























