Michel Platinis forhåbninger om at blive den næste præsident for Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, har lidt et alvorligt knæk ved et ekstraordinært møde i det kriseramte forbunds eksekutivkomité.
På mødet blev det slået fast, at præsidentvalget som planlagt vil finde sted på en ekstraordinær kongres 26. februar næste år, og samtidig redegjorde Domenico Scala, der står i spidsen for en ad-hoc valgkommission, for den proces, som skal lede frem til valget.




























