0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskere vil gøre op med fodboldens mange skattefinter

Det er påkrævet at styrke indsatsen mod skattefinter, der skævvrider fodbolden, siger danskere med internationale poster.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Unge mænd i gule T-shirts og bordeauxrøde shorts kastede sig i armene på hinanden og fælleskrammede glæden ud af kroppen. Nogle faldt på knæ, andre pegede mod himlen som for at takke de højere magter. Og på sidelinjen smeltede trænere og ledere i mørke dynejakker sammen til en sort klump af rendyrket euforisk jubel.

Sådan så det ud, da europæisk fodbolds nok største overraskelse i år var en realitet. På udebane slog Sparta Prag den italienske traditionsklub Lazio med 3-0 – det var i sig selv et stort resultat, men det forbløffende var mere, at tjekkerne dermed var klar til kvartfinalen i Europa League.

»Det er en vidunderlig fornemmelse«, sagde træner Zdenek Scasny.

Når en forholdsvis lille klub som Sparta Prag når så vidt i europæisk fodbold og kommer længere end langt større fodboldforretninger, skal en lang række parametre gå op i en højere enhed. Og mindst ét af de parametre befinder sig langt fra selve banen. Via forskellige skattefinter er den tjekkiske klub i stand til at få sine penge til at række meget længere end konkurrenterne i nogle andre europæiske lande – blandt andet Danmark.

»Konkurrencesituationen mellem to hold, der kan møde hinanden i en europæisk turnering, er helt ulige. Derfor har vi også gentagne gange rejst det her problem, og det vil vi fortsætte med«, siger Mads Øland, direktør i Spillerforeningen og bestyrelsesmedlem i den internationale pendant, Fifpro.

Skattefinterne er mange

Han fortæller, at klubber i østeuropæiske lande som Tjekkiet, Kroatien, Polen, Slovakiet og Serbien »helt systematisk undgår at hyre spillerne på ansættelseskontrakter«. I stedet udgør hver mand sit eget firma. På den måde slipper klubberne for at forholde sig til indkomstskat og sygesikring, mens spillerne kan trække en masse udgifter fra i virksomheden, så de kun skal betale en ret lav selskabsskat af overskuddet. Dermed rækker pengene meget længere end i lande som Danmark, hvor alle er på ansættelseskontrakter.

»Det er ikke acceptabelt, og det bør man rydde op i«, siger Claus Thomsen, der ud over at være direktør i de danske klubbers organisation, Divisionsforeningen, også er næstformand i sammenslutningen af europæiske ligaer, EPFL.

»Fifa bør sikre, at det her område med skat og økonomiske konstruktioner på kanten af det tilladte bliver tilstrækkeligt reguleret og ensartet. Vores holdning i EPFL er, at man ikke skal benytte de her forhold, så det arbejder vi for«, siger han.

Modellen fra bl.a. Sparta Prag er er bare en af mange mulige skattefinter, der er med til at skævvride konkurrencen. I Danmark har der været mindre sager om misbrug af kørselspenge, men det er trods alt småtterier i forhold til nogle af de andre fiduser. Det store læk af dokumenter fra Panama-advokatfirmaet Mossack Fonseca viser, at klubber i Spanien har udbetalt store dele af spilleres løn via skattely.

»Fodbold handler ikke bare om at være god til selve spillet, men også at få meget ud af budgettet. Så det at kunne lave et selskab i Panama, udbetale løn som et lån – som vi tidligere har set i Glasgow Rangers – og at kunne udnytte systemets muligheder er også et væsentligt parameter. Kreativiteten er stor og indimellem presset til det yderste«, siger Jesper Jørgensen, fodboldøkonom ved Deloitte.

Svært at regulere på området

I 2013 advarede revisionsfirmaet Ernst & Young også mod nogle af finterne.

»Man må forvente, at professionelle fodboldspillere vil blive genstand for debatter om skattespekulation. Særligt når de bruger metoder, hvor de for eksempel sælger deres markedsføringsrettigheder via skattely«, lød det i en rapport.

Annonce

Ja, en anden udbredt fidus er at betale spillerne løn gennem systematisk køb af af deres markedsføringsrettigheder. I stedet for bare at overføre en månedlig sum betaler klubber i lande som England, Spanien og Frankrig dele af eller hele summen til spilleren som et engangsbeløb for at kunne nyde godt af hans ry. Finten ved det er, at de ikke overfører pengene direkte til personen, men til et selskab – og det selskab er til tider placeret i skattely.

Formelt set er mange af metoderne tilladt inden for de enkelte landes lovgivninger, og derfor er det heller ikke bare lige til at skabe ens forhold i Europa, endsige i verden. Men det er muligt at regulere via fodboldens love, påpeger Allan Hansen, medlem af Uefa’s eksekutivkomité.

»Det vil være bedre, hvis alle fodboldspillere bare fik en personlig løn. For os i Uefa gælder det om, at vores enhed for Financial Fairplay finder de udnyttede huller og lukker dem hen ad vejen. Det arbejder de konstant med«, siger Allan Hansen.

I den første Europa League-kvartfinale tabte Sparta Prag med 2-1 til Villarreal. Umiddelbart ser det altså ud til, at årets største overraskelse i europæisk fodbold ikke når længere – selv om de tjekkiske kroner rækker langt.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?