Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skattely. Real Madrids Christiano Ronaldo er blot en de tusindvis af udenlandske rigmænd, der siden 1980'erne har gemt opsparingen i De Britiske Jomfruøer.
Foto: Todd VanSickle

Skattely. Real Madrids Christiano Ronaldo er blot en de tusindvis af udenlandske rigmænd, der siden 1980'erne har gemt opsparingen i De Britiske Jomfruøer.

Baggrund: Derfor er De Britiske Jomfruøer et paradis for skattesnydere

Ø-staten har siden 1980'erne holdt på udenlandske rigmænds hemmeligheder. Blandt andet fodboldstjerners, viser stort læk af dokumenter.

Fodbold

Der er sol, strand og skuffeselskaber ad libitum i De Britiske Jomfruøer.

De sidste 30 år har ø-staten i det caribiske hav markedsført sig som sparegris for udenlandske virksomheder og rigmænd med svulmende opsparinger.

Mens det azurblå vand, der omkranser det lille land, traditionelt har tiltrukket turister med hang til sol og strand, er det statens meget liberale skattelovgivning, som har gjort De Britiske Jomfruøer til en populær destination blandt skattespekulanter - hvoraf nogle har vist sig at være decideret fuskere.

AFSLØRING

Dokumenter fra whistleblowerplatformen Football Leaks afslører, at der blandt gamblerne er yderst feterede fodboldstjerner, der nyder godt af ø-statens uendelige hav af firmaer.

For hver af ø-statens cirka 32.000 indbyggere er der i dag omkring 15 selskaber - til sammenligning var der i Danmark 0,06 per borger i 2014.

Hovedsageligt virksomheder kontrolleret af udlændinge i baggrunden med utrolige pengesummer på bundlinjen, og hvis officielle ledelse består af stråmænd, som passer butikken, mens de rigtige ejere gemmer sig i skyggerne et ukendt sted, langt fra øgruppen.

Ejerne kan være helt anonyme

Selskaberne i ø-staten skal ikke betale moms, skat på kapitalgevinster eller indkomstskat, men slipper med en årlig afgift på 2.500 kroner. Er selskabet rigtig stort, skal ejerne betale 7.700 kroner om året. Det samme beløb, som det koster at registrere et nyt, stort selskab.

Dertil kommer, at ø-staten giver selskaberne lov til at holde sine ejerforhold meget tæt til kroppen.

Faktisk behøver de slet ikke oplyse, hvem de reelle ejere er, hvis de i stedet sætter en lokal forvalter til at passe selskabet og indsætter en såkaldt »udpeget ledelse«, der ofte består af lokale stråmænd eller - hvis det skal være rigtig hemmeligt - skuffeselskaber andre steder i verden.

Og hemmelighederne stopper ikke her. Skuffeselskabernes retmæssige ejere bruger ofte en tredjepart til at formidle kontakten mellem dem selv og forvalteren, så sidstnævnte aldrig finder ud af, hvem de reelt repræsenterer. På den måde opnår ejerne nærmest fuld anonymitet, mens de stadig nyder godt af ø-statens skatteforhold.

Skattely reklamerer gerne med sig selv

De Britiske Jomfruøers regering har på paradoksal vis været meget åbne om landets evne til at holde på økonomiske hemmeligheder.

I midten af 1990'erne besluttede man eksempelvis at hyre et reklamebureau fra New York til at markedsføre ø-statens potentiale som skattely. Og efter en stor lækage-sag i 2013 gik myndighederne til den kinesiske presse for at forsikre de asiatiske kunder om, at det var et engangstilfælde.

»Vi forsikrer vore kunder i Hong Kong og regionen om, at dette er en isoleret hændelse. Vi forpligter os fortsat til at sikre kunderne privatliv og fortrolighed«, sagde direktøren for det internationale finansielle center i De Britiske Jomfruøer, Elise Donovan, dengang til mediet South China Morning Post.

Det engelske medie The Guardian har i sin beskrivelse af skattelyet kaldt de udenlandske penge for »stoffet, De Britiske Jomfruøer er blevet afhængigt af«.

Ifølge mediet inkasserede ø-staten over en milliard kroner i registreringsafgifter for nystartede selskaber i 2011, og skuffeselskaberne udgjorde på den måde mere end 60 procent af de samlede indtægter det år.

Presset på ø-staten stiger

De mange år som et af verdens foretrukne skattely er da heller ikke gået uden kritik.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Først og fremmest fra den gamle koloniherre Storbritannien, som ø-staten trods sin selvstændighed stadig hører under. De seneste år har Storbritannien lagt pres på myndighederne for at få dem til offentliggøre et register over det egentlige ejerskab af de mange selskaber. Det har dog ind til nu været uden den store effekt.

Senest udeblev ø-statens premierminister, Orlando Smith, fra et møde med to britiske ministre om, hvordan staterne sammen kan arbejde imod skatteunddragelse.

I Hong Kong og Kina, hvor en stor del af ø-statens selskabsejere angiveligt stammer fra, har de to store internationale banker HSBC og Standard Chartered lagt afstand til De Britiske Jomfruøer ved at gøre det svært for ø-statens selskaber at åbne nye konti.

Også flere EU-lande har sortlistet De Britiske Jomfruøer for manglende samarbejdsvilje.

Situationen har - sammen med gentagne læk af afslørende dokumenter gennem de senere år - haft en negativ påvirkning på ø-statens evne til at tiltrække nye skattesnydere til den populære destination.

Derfor er man nu begyndt at udforske andre områder, hvor landets liberale skattelovgivning kan komme pengestærke udlændinge til gode. Et eksempel er privat formueforvaltning.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden