Åge Hareide vil vente på Christian Eriksen til en landsholdstrup, som kan blive uden superliga-spillere


Viktor Fischer bliver behandlet intensivt, men spiller ikke for FCK mod Bordeaux torsdag aften i Europa League og næpper heller i Superligaen i weekenden
   Lars Poulsen/POLFOTO
Viktor Fischer bliver behandlet intensivt, men spiller ikke for FCK mod Bordeaux torsdag aften i Europa League og næpper heller i Superligaen i weekenden Lars Poulsen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Superligaen er sjældent repræsenteret med mange spillere, når Åge Hareide samler sin landsholdstrup. FCK’erne Viktor Fischer og Nicolai Boilesen var de eneste, der var med til Danmarks første Nations League-kamp mod Wales. Fischer blev ankelskadet, da FC København tabte til Vendsyssel i Hjørring, hvor Boilesen ikke lignede en landsholdsspiller, så truppen til kampene mod Irland og Østrig henholdsvis 13. og 16. oktober kan måske blive uden superligaspillere. FCK regner ikke med, at Fischer bliver klar i denne uge. Landstræneren nominerer i morgen formentlig 22 spillere og holder en plads åben. Christian Eriksen har jo været ude med en skade i maveregionen og spiller måske ikke for Tottenham mod Barcelona i morgen. Men landstræneren vil vente længe på at få den målfarlige chanceskaber og afslutter med til den næste Nations League-kamp.

Pierre Emile Højbjerg er en af de landsholdsspillere, som aldrig har optrådt i Superligaen. Han er nu fast mand og har leveret fine præstationer for Southampton i Premier League. Det er meget sandsynligt, at Hareide giver Højbjerg comeback i truppen. Det kan også blive tilfældet for Kasper Dolberg og Nicolai Jørgensen i Holland. Derimod vil Christian Nørgaard næppe få genvalg til truppen, fordi han stadig ikke får spilletid i Fiorentina i Italien. Landsholdsspillerne samles i Herning fra mandag til torsdag i næste uge. Efter at have spillet mod irerne i Dublin 13. oktober vender de tilbage til det midtjyske, hvor venskabskampen mod Østrig foregår 16. oktober.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her