Ole Gunnar Solskjær havde tid til et mil, men det blev Arsenal og Sead Kolasinac der tog sejren og dermed også 4. pladsen i Premier League.
Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix

Ole Gunnar Solskjær havde tid til et mil, men det blev Arsenal og Sead Kolasinac der tog sejren og dermed også 4. pladsen i Premier League.

Fodbold

Det første engelske hold får Solskjærs United ned med nakken

Arsenal vandt 2-0 over Manchester United og er nu nummer 4 i Premier League.

Fodbold

Så er Manchester United ikke længere ubesejret i Premier League under manager Ole Gunnar Solskjær.

Fire dage efter Champions League-miraklet i Paris mod PSG tabte United i semiklassikeren på udebane mod Arsenal med 2-0 og led dermed det første nederlag i den hjemlige liga, siden den populære Solskjær gjorde sin entre 19. december.

10 sejre og 2 uafgjorte kampe med 32 af 36 mulige ligapoint som udbytte blev det til for Manchester United, før holdet i en noget ufarlig udgave måtte strække våben i London. Nederlaget er Ole Gunnar Solskjærs blot andet som Manchester United-træner. Det første møde med Paris SG i Champions League (0-2) er efter kraftforestillingen i sidste uge dog for længst røget i glemmebogen.

Granit Xhakas langskudsbold, der ændrede retning i luften ind mod målet, bragte Arsenal på vinderkurs i tidligt i 1. halvleg af den livlige forestilling, mens Pierre-Emerick Aubameyang scorede sikkert på straffespark små 20 minutter før tid.

Med sejren rykker Arsenal forbi Manchester United og op på den 4. plads, der lige akkurat giver adgang til Champions League.

I jagten på en plads i næste sæsons Champions League var det ikke kun formstærke Manchester United, der

mistede terræn. Chelsea var på randen af knockout, men fik 1-1 hjemme mod Wolverhampton, der førte frem til overtiden, hvor Eden Hazard fik udlignet.

Chelsea er med 57 point 3 point efter Arsenal og 1 point efter Manchester United, men Chelsea har kun spillet 29 kampe mod rivalernes 30.

Liverpool sejrede 4-2 hjemme over Burnley med Roberto Firmino og Sadio Mane dom dobbelte målscorere og er med 73 point 1 point efter topholdet Manchester City. Tottenham er 3’er med 61 point.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden