Den engelske Premier League er stadig repræsenteret med fire hold i Champions League, og lodtrækningen til kvartfinalerne magede sig således, at England er sikker på at få mindst et hold med i semifinalerne – Tottenham og Manchester City trak nemlig hinanden.
Lodtrækningen, der blev foretaget af den brasilianske målmandslegende Julio César, gav følgende kvartfinaler:
AFC Ajax - Juventus FC (10. og 16. april)
Liverpool FC - FC Porto (9. og 17. april)
Tottenham Hotspur - Manchester City (9. og 17. april)
FC Barcelona - Manchester United (10. og 16. april)
Vinderen af opgøret mellem Tottenham og Manchester City møder enten Ajax eller Juventus i semifinalen, mens den anden semifinale står mellem FC Barcelona/Manchester United og Liverpool/Porto.
Det er første gang siden 2006, der ikke er et tysk hold i kvartfinalen.
Finalen spilles 1. juni på Wanda Metropolitano i Madrid, hvor Atlético spiller sine hjemmekampe.
Liverpool møder for andet år i træk Porto efter at de to klubber i sidste sæson tørnede sammen i ottendedelsfinalen. Dengang vandt briterne samlet 5-0, som var resultatet i den første kamp, hvorefter den anden endte 0-0.
»Det samlede resultat var lidt mærkeligt. Det var naturligvis godt for os, men alligevel mærkeligt. I den anden kamp så vi Portos karaketr og den kvalitet, holdet har«, siger Liverpool-træner Jürgen Klopp til klubbens hjemmesiden med henvisning til 0-0-opgøret.
England-Tyskland 17-3: Premier League sender Fodboldeuropa til tællingDen ubetinget største kamp af de fire kvartfinaler er en gentagelse af blandt andet 2011-finalen, hvor Barcelona på Wembley besejrede Manchester United 3-1.
»Det er en meget hård lodtrækning for United, men den er på den anden side også fantastisk. Efter at have besejret Paris Saint-Germain behøver du ikke være bange for nogen«, siger den tidligere Manchester United-manager David Moyes til Sky Sports.
Også Europa Leagues kvartfinaler er fredag faldet på plads. Lodtrækningen forløb således:
Napoli - Arsenal
Villareal - Valencia
Benfica - Eintracht Frankfurt
Slavia Prag - Chelsea
Kampene skal spilles 11. og 18. april.
fortsæt med at læse




























