Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Andreas Gebert/Ritzau Scanpix
Foto: Andreas Gebert/Ritzau Scanpix
Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bayern München snupper syvende mesterskab i træk

Bayern München vandt det tyske mesterskab for syvende år i træk med en sejr på hjemmebane over Frankfurt.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regnestykket var simpelt for Bayern München i lørdagens 34. og sidste spillerunde i Bundesligaen.

En sejr eller uafgjort i hjemmekampen mod Eintracht Frankfurt ville være nok til at snuppe det tyske mesterskab.

Bayern München vandt uden de helt store problemer med hele 5-1 over Frankfurt og snuppede dermed det syvende mesterskab i træk.

Med sejren kom Bayern München op på 78 point efter 34 kampe.

Borussia Dortmund, som søndag vandt 2-0 ude over Borussia Mönchengladbach, endte som nummer to med 76 point. Thomas Delaney spillede hele kampen for Dortmund.

Det var Bayern Münchens 29. mesterskab i historien, men det var ikke et af de mest overbevisende af slagsen.

Dortmund har nemlig i lange perioder i denne sæson haft førertrøjen på, men en række skuffende pointtab sendte titlen i fødderne på rivalerne fra München.

I lørdagens kamp bragte Kingsley Coman planmæssigt Bayern München foran 1-0 efter blot fire minutter efter et godt oplæg af Thomas Müller.

Frankfurt havde dog ikke givet op, og indskiftede Sebastien Haller udlignede til 1-1 seks minutter efter pausen.

I et par minutter var der lidt spænding om guldet, men Bayern-backen David Alaba sørgede straks for forløsende jubel til hjemmeholdet med scoringen til 2-1.

Indskiftede Renato Sanches øgede fem minutter senere til 3-1 for Bayern München.

Og så kunne hjemmepublikum sige ordentligt farvel til flere af klubbens mangeårige kulturbærere.

Der blev nemlig sagt farvel til en trio af Bayern-spillere inden kampen. Arjen Robben, Franck Ribery og Rafinha stopper i klubben efter denne sæson, og de fik alle blomster.

Den afgående trio kan dog også komme i spil i den tyske pokalfinale om en uge mod RB Leipzig.

Ribery blev lørdag skiftet ind efter 61 minutter, mens Robben kort efter også kom på banen.

I sin sidste hjemmekamp for Bayern München lykkedes det Ribery at takke af med et perlemål til 4-1, hvor franskmanden snød to Frankfurt-spillere og chippede den over keeperen.

Og Robben ville ikke snydes for en god afslutning på hjemmebane, da hollænderen fuldendte storsejren på 5-1 et kvarter før tid.

Mens guldfesten dermed kom på plads med en perfekt skrevet drejebog i München, var der stor spænding om den sidste plads i Champions League.

Pladserne går til holdene i top-4, som ud over Bayern München og Dortmund var RB Leipzig, der holdt fast i tredjepladsen trods et 1-2-nederlag ude til Werder Bremen.

Den danske landsholdsangriber Yussuf Poulsen kom ind efter 70 minutter for Leipzig uden dog at øge sin måltotal på 15 kasser i denne bundesligasæson.

Den fjerde og sidste Champions League-plads tog Bayer Leverkusen sig knusende sikkert af med en 5-1-sejr ude over Hertha Berlin.


ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

  • Marie Hald/moment Agency

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp
    Fik du hørt: De tykke kvinders frihedskamp

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om tykke kvinders frihedskamp.

  • Maud Lervik

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol
    Fik du hørt: Nattesøvn er det nye statussymbol

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om vores nattesøvn.

Forsiden