Watfords Troy Deeney lovede Manchester Citys veteranstopper, Vincent Kompany en vanskelig aften på Wembley, hvis bøf-angriberen fik lov at starte inde i FA Cup-finalen. Man siger jo så meget, og om Manchester City er der meget at sige efter 6-0 afklapsningen af Watford i pokalfinalen, i hvilken der ikke er set en så entydig vinder, siden Bury vandt 6-0 over Derby i 1903.
Pokalen kroner en sæson, hvor Manchester City skrev historie med triumfer i Liga Cuppen, FA Cuppen og Premier Leagues mesterskab. Den indenrigsversion af ’The Treble’ er ikke tidligere præsteret i engelsk fodbold og betyder, at Manchester City har vundet fem ud af seks nationale titler inden for de sidste to sæsoner.




























