Pierre-Emile Højbjerg kastede sig ned på knæene og gled i et par meter langs Parkens ene endetribune. Her faldt rød-hvide roligans i armene på hinanden. Nogle smed trøjen og blottede brystkasten. Andre kylede deres ølkrus op i luften.
’Recepten’ bragede ud i den københavnske aftenhimmel med kun et kvarter tilbage af kampen. Det lignede et perfekt øjeblik, der ville give Danmark en vigtig sejr mod en direkte konkurrent om en plads ved EM næste år.
I stedet endte det med kun at gøre skuffelsen større, da Irland ni minutter senere stjal et point med hjem til Dublin. En irsk dødbold førte nemlig til, at Shane Duffy maste sig foran Simon Kjær og med stor kraft headede bolden i nettet til resultatet 1-1. Det kunne ikke blive meget mere irsk.
Dermed fik landsholdet et smerteligt comeback gensyn med Danmarks nationalstadion. Irland-kampen var nemlig første gang siden november 2017, at Parken husede en landskamp. Kulissen afslørede, at afsavnet havde været stort.
En flot kulisse
Da 11 Hareides 11 udvalgte gik ind på banen, blev det hilst velkommen med røde og hvide flag, der blev viftet fra side til side. Det på en juni-aften, hvor de grå skyer trak væk og gav plads til en blå himmel i takt med, at Parken blev fyldt op af mere end 30.000 mennesker, der i fællesskab skrålede med på en acapella-udgave af verdens smukkeste nationalsang.
Det var præcis, som det skulle være.
En af de spillere, som stod skulder ved skulder sammen med holdkammeraterne var Andreas Christensen. Landstræneren havde valgt at starte med Chelsea-spilleren ved siden af anfører Simon Kjær.
Det betød, at Mathias ’Zanka’ Jørgensen i modsætning til de seneste landskampe sad på bænken. Et bytte, der helt sikkert havde noget med at gøre, at ’Zanka’ Jørgensen ikke har spillet for sin klub Huddersfield, siden det danske comeback mod Schweiz. Christensen greb sin chance og spillede en flot landskamp.
Den fornemme stemning i Parken virkede som et rygstød til landsholdet i kampens første tredjedel. De rød-hvide havde som ventet bolden mest mod et irsk landshold, der fremstod en tand mere offensivt med Mick McCarthy som landstræner i stedet for Martin O’Neil.
McCarthys mandskab kom dog heller ikke stormende frem, og der var stadigvæk talrige ’irske tacklinger’ i løbet af de 90 minutter. Som da Conor Hourihane uden nogen chance for at erobre bolden, kastede sig ned i haserne på Christian Eriksen og kiggede helt helt uforstående hen på dommer Cuneyt Cakir, da han blev vist et gult kort.
Netop Christian Eriksen havde den bedste danske chance i første halvleg, da han fra omkring 25 meter sparkede et frispark mod Darren Randolphs mål, hvor den irske keeper blev nødt til at sende bolden til hjørnespark.
Derudover var Shane Duffy også tæt på at score efter en dødbold en time inden, han rent faktisk endte med at gøre det i kampens slutning. Men i midten af første halvleg blev han stoppet af Kasper Schmeichel.
Tre store chancer
Derfor stod det fortsat 0-0 ved pausen. Den femte halvleg i træk mellem de to nationer uden mål efter de to Nations League-kampe sidste år.
Samme resultat lignede mere og mere en realitet, som minutterne gik i anden halvleg. Selv om landsholdet fik skabt langt flere muligheder end i første halvleg.
I løbet af et kvarter havde Martin Braithwaite, Nicolai Jørgensen og Yussuf Poulsen tre gode chancer. Den største tilfaldt sidstnævnte. Nicolai Jørgensen sendte på fremragende vis en stikning forbi to irske forsvarsspillere og ind i feltet til Yussuf Poulsen. Poulsen tog et træk rundt om endnu en modstander, der havde været genialt, hvis han havde sparket bolden i nettet. I stedet ramte han målmand Darren Randolph på benet. Hvilket efterlod et indtryk af, han burde have sparket første gang.
Hareide gemte ansigtet i sine hænder. Måske tænkte han, at de brændte chancer kunne ende med at blive lige så fatale, som det blev tilfældet. Danmark har nu to point efter de to første kampe mod Schweiz og Irland. Landsholdet møder Georgien i endnu en kvalifikationskamp på mandag i Parken.
fortsæt med at læse
