0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Atta Kenare/Ritzau Scanpix
Foto: Atta Kenare/Ritzau Scanpix

I november 2018 gjorde de iranske myndigheder en undtagelse, da de lod en udvalgt gruppe af kvinder overvære en fodboldkamp i Teheran. Dengang var Fifa-præsident Gianni Infantino også til stede på stadion.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dansk fodboldchef efter kvinde brændte sig ihjel: Iran skal straffes for kvindeforbud

DBU-formand Jesper Møller forventer sanktioner fra Fifa, hvis ikke Iran ophæver forbuddet mod, at kvinder må overvære fodbold på stadion. »Reglerne er glasklare. Diskrimination kan ikke tolereres«.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Diskrimination er forbudt. Punktum«.

Sådan – kort og kontant – opsummerer formanden for Dansk Boldspil-Union, Jesper Møller, sagen om Irans kontroversielle forbud mod kvinder på tilskuerpladserne til fodboldkampe.

»Reglerne er glasklare. Diskrimination kan ikke tolereres. Og det er fuldstændig ligegyldigt, om det så handler om seksuel orientering, nationalitet, hudfarve eller køn. Der er og skal være nul tolerance over for den slags«.

Det seneste år har Det Internationale Fodboldforbund, Fifa, øget presset på Iran for at lade kvinder tage plads på tribunerne, når bolden ruller på et iransk stadion. Og stribevis af anholdelser og fængslinger af kvinder, der har trodset forbuddet, har fået sagen til at eskalere.

Og i denne uge nåede sagen en tragisk kulmination, da den 29-årige iranske kvinde Sahar Khodayari begik selvmord med udsigten til at skulle afsone 6 måneders fængsel for at have klædt sig ud som mand og tiltvunget sig adgang til en fodboldkamp i hovedstaden Teheran.

»Det er paradoksalt, at vi her i Danmark gør alt, hvad vi kan, for at få kvinder og piger til fodbold, og så skal vi diskutere en sag, der burde høre et helt andet århundrede til«, siger Jesper Møller om det iranske forbud, der har eksisteret i mere end 40 år.

Regelbrud skal straffes

Derfor har formanden også en klar forventning om, at Fifa straffer og sanktionerer Iran, hvis ikke landet retter ind.

»Man skal ikke være i tvivl om, at Fifa er opmærksom på det her. Infantino (Fifa’s præsident, red.) har påtalt det over for iranerne. Og faktisk vil jeg gætte på, at der er lande – også Iran – der får sig en ubehagelig overraskelse, hvis de ikke følger reglerne«, siger Jesper Møller.

Han forklarer sin optimisme i forhold til sanktioner med, at både Fifa og de kontinentale forbund i løbet af foråret og sommeren strammede reglerne op i forhold til diskrimination. Regler, som også de nationale forbund er underlagt. Den opstramning var ifølge Jesper Møller nødvendig, fordi lovteksterne var så slappe, at de kunne tvistes og bøjes. Nu kan de ikke længere misforstås, men forhåbentlig håndhæves uden for mange juridiske sværdslag.

»Der er nultolerance. Derfor skal overtrædelser af reglerne, som vi ser i Iran, sanktioneres. Og hvis det ikke sker, så skal vi nok råbe op«, lover Jesper Møller.

»Vi vil ikke med vores værdier stiltiende se på, at de her krænkelser finder sted. Vi vil ikke finde os i det«.

En lille åbning

Presset har rykket Iran en tand. I august meddelte det iranske fodboldforbund, at kvinder var velkomne til VM-kvalifikationskampen i Teheran mellem Iran og Cambodia 10. oktober. Men forbundet siger intet om, hvorvidt forbuddet vil blive ophævet ved alle andre kampe i landet.

Og det skal det, mener Jesper Møller. Til gengæld vil han ikke gøre sig klog på, hvilken sanktion der vil være passende, hvis ikke kvinder igen bliver inviteret indenfor på stadion.

»Det har Fifa et uafhængigt disciplinært system, der skal se på. Det vil jeg lade dem om. Og når de har afsagt en dom, så kan det jo være, at sagen ender hos den internationale sportsdomstol, CAS. Men at det skal straffes, er klart«, siger DBU-formanden.

Fifa har mulighed for helt at udeklukke det iranske fodboldforbund. Den type sanktioner har Fifa tidligere gjort brug af. Mens eksempelvis Nigeria, Kuwait og Pakistan har været udlukket fra at deltage i internationale turneringer på grund af politisk indblanding i landenes fodboldforbund, så har Fifa tidligere også slået hårdt ned på diskrimination.

Under apartheidstyret blev Sydafrika to gange suspenderet, indtil landet i 1976 blev helt smidt ud af Fifa. Først da styret begyndte at smuldre i 1991, blev sydafrikanerne igen taget til nåde af Fifa.

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden