Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
David W Cerny/Ritzau Scanpix
Foto: David W Cerny/Ritzau Scanpix

Englands Harry Kane ærger sig. Kampen mod Tjekkiet kunne med en sejr have givet adgang til EM-slutrunden i 2020, men holdet tabte. Dog fører England i gruppen.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

England taber i Prag sin første kval-kamp i ti år

England kunne sikre EM-billet, men led sit første nederlag i en kvalifikationskamp i ti år mod Tjekkiet.

Fodbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En sejr i Prag over Tjekkiet ville have sikret England billetten til EM-slutrunden i 2020, men det gik lige modsat.

Trods en hurtig 1-0-føring tabte England kvalifikationskampen i gruppe A med 1-2, og dermed er intet afgjort endnu.

England topper dog gruppen med 12 point efter fire sejre og en bedre målscore, mens Tjekkiet har lige så mange point for en kamp mere.

Kosovo har også spillet fem kampe og er fire point efter på tredjepladsen.

England er ikke forvænt med nederlag i kvalifikationskampe. Faktisk var det ifølge Sky Sports ti år siden, det senest skete, da England i 2009 tabte 0-1 mod Ukraine.

Siden fulgte 43 kampe i EM- og VM-kvalifikationen uden nederlag, inden stimen stoppede mod Tjekkiet.

England kom ellers fint fra land fredag.

Lukas Masopust nedlagde Raheem Sterling i feltet efter fire minutter, og det gav et klokkeklart straffespark, som Harry Kane udnyttede med sit 27. mål i landsholdstrøjen.

Overløbet på midtbanen

Dermed var England hurtigt på kurs mod EM-slutrunden, men fire minutter senere udlignede tjekkerne. Efter et hjørnespark dækkede England skidt op, og bolden endte hos Jakub Brabec, som fik sendt den over målstregen til 1-1.

Flere scoringer var der ikke i første halvleg, hvor England langt fra sprudlede og flere gange blev overløbet på midtbanen af hjemmeholdet.

England blev bedre efter pausen, og Sterling blev sat op af Kane efter en lille time, men Sevilla-keeper Tomás Vaclík fra Tjekkiet afværgede situationen.

Med 20 minutter igen var det stadig lige, og så blev Marcus Rashford og Ross Barkley sendt på banen for England i stedet for Jadon Sancho og Mason Mount.

Kane forsøgte sig med ti minutter igen tæt ved mål, men igen klarede Vaclik.

Kort efter var Zdenek Ondrasek tæt på en friløber i den anden ende, men han snublede, inden han fik afsluttet.

Det gjorde FC Dallas-spilleren ikke fem minutter før tid, da han helt umarkeret fik lov at sparke bolden i mål i feltet til 2-1 til Tjekkiet.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts