Da den franske verdensstjerne Paul Pogba skiftede fra Juventus til Manchester United, tjente hans agent, Mino Raiola, omkring 365 millioner kroner på handlen.
Det har dokumenter fra lækagen Football Leaks vist, og eksempler som det har netop i dag fået Det Internationale Fodboldforbund (Fifa) til at vedtage nye regler, der blandt andet skal sætte et loft over mellemmændenes salærer.
Men det er nogle agenter så utilfredse med, at tre af de allerstørste har sendt et truende brev til formændene for en række nationale fodboldforbund. Blandt andet Dansk Boldspil-Union (DBU) med Jesper Møller i spidsen.
»Betragt venligst dette brev som et varsel om, at vi vil udnytte alle juridiske midler mod Fifa og dit forbund for at forhindre, at disse forslag bliver implementeret«, skriver agenterne i brevet (se det i sin fulde længde i bunden af artiklen), som Politiken er i besiddelse af.
Hyret af både Juventus, United og Pogba: Fodboldagenten Raiola tjente 365 millioner på en og samme handelDe tilføjer, at de ad rettens vej ikke bare vil forsøge at bremse de nye regler, men også sagsøge involverede forbund og folk, altså Jesper Møller:
»I det omfang, det er juridisk muligt, vil vi (...) anlægge erstatningssag og også drage enkeltpersoner, der er involveret i forsøg på at implementere forslagene, til ansvar for alle påførte skader«.
Brevet er underskrevet af Mino Raiola, Roger Wittmann fra agenturet Rogon og Jonathan Barnett fra mastodonten Stellar Group. Hver især repræsenterer deres firmaer stjernespillere som Paul Pogba, Marco Verratti, Roberto Firmino, Julian Draxler, Saúl Níguez og Gareth Bale – der er altså tale om den absolutte top i den verden.
I brevet skriver de på vegne af et selskab, der kalder sig Football Agents Forum. Ifølge dem er det »en sammenslutning af spillerrådgivere med hovedkvarter i Schweiz«, men de angiver ikke, hvem der er medlemmer udover altså dem selv. Mino Raiola står anført som ’præsident’, mens Wittmann og Barnett er ’vicepræsidenter’.
I brevet til Jesper Møller forsvarer de deres ret til fortsat at tjene formuer på at hjælpe til i spillerhandler.
»Vi håber, at Fifa og I vil forstå situationen og afstå fra at implementere forslagene og i stedet vil gå i dialog med os og alle interessenter«, lyder det ellers først i brevet, før tonen får en anden og hårdere lyd:
»I modsat fald må domstolene tage stilling til gyldigheden og erstatning for de påførte skader«.
Umiddelbart lyder det måske alvorligt, men Jesper Møller tager truslerne roligt.
»At ryste i bukserne, er det sidste sådan et brev får mig til. Tvært imod. Når man kæmper for noget, er det en del af det at være leder i fodboldens verden at turde tage den her slags beslutninger«, siger DBU-formanden, der selv har tilbragt årtier i advokatbranchen.
Flere penge til fodboldkredsløb
De nye regler på agentområdet indeholder en række punkter. For eksempel genindfører Fifa et obligatorisk licenssystem for agenter med mere uddannelse, forbundet begrænser mulighederne for at repræsentere flere parter i spillerhandler for at undgå interessekonflikter, og der kommer altså et loft over salærerne.
De nye tiltag dikterer, at agenter må tjene op til 10 procent af en transfersum, hvis de arbejder for den sælgende klub. Og 3 procent af en spillers løn, hvis de arbejder for spilleren eller den købende klub.
Af stjernespilleres millionhyre og fodboldens enorme transfersummer er det stadig store beløb, men de er dog langt mindre, end det oftest er tilfældet i profilerede handler. Det har blandt andet talrige eksempler fra Football Leaks vist.
Fik formue for at presse prisen op: Topagent skulle skabe »hype« og »budkrig« i verdens dyreste fodboldhandelMen det er altså netop denne begrænsning, som agenterne kæmper mod med henvisning til, at loftet skulle være i strid med EU’s regler om fri konkurrence. Samtidig har de medsendt en juridisk vurdering fra et advokatfirma. Det skitserer muligheder for at stoppe de nye tiltag, bøder til fodboldforbund, erstatning til agenter for tabt arbejdsfortjeneste og i nogle lande personlige søgsmål. Alt det, agenterne truer med.
Danske Jesper Møller har været en af de store fortalere for strammere regler på området, så han er trods truslerne glad for, at Fifa nu har vedtaget netop det. Han er især begejstret for, at licenssystemet vender tilbage. De seneste fire år har alle personer kunnet agere som agenter, hvis bare de registrerer sig – men nu skal der altså atter licens og uddannelse til for at kunne hjælpe spillerhandler på vej i fodboldens verden.
Også salærloftet passer ham godt.
»Set som fodboldmand er vi fra samfundets, politikernes og mediernes side blevet bedt om at reagere mod den grådighed, der har udviklet sig. Og mod de her groteske beløb, som Football Leaks har bragt frem. Det giver ingen mening. Derfor har vi arbejdet på at begrænse de her beløb for at holde så mange penge som muligt i fodboldens system«, siger Jesper Møller.
Logikken er: Jo færre penge der ryger ud af kredsløbet til agenter, des flere er der til at udvikle fodbolden. Talentarbejde, baner, gode trænere. Derfor står den danske fodboldboss også fast på, at det er godt at indføre et loft over salærer.
Svært at få fat i agenterne
Hvorvidt de nye regler rent faktisk er imod EU-reglerne, skal han ikke gøre sig til dommer over. Det må retten afgøre, hvis agenterne gør alvor af deres trusler. Men hvis de skulle få medhold, vil Jesper Møller stå frustreret tilbage.
»Politikerne i EU kan jo ikke den ene dag sige til os, at vi altså må gøre noget ved de groteske beløb og grådigheden i visse dele af fodboldens verden. Og så den næste dag komme efter os, når vi så gør noget, som kan regulere det. Så må de fortælle os, hvad vi skal gøre. Det totalt frie marked på agentområdet har jo åbnet dørene for den her grådighed og de abnorme, groteske beløb«, siger Jesper Møller.
Agentens rekordsalær under lup: Mistanke om skattesvindel i verdens største fodboldhandelHan opfatter agenternes brev som en måde at »mærke territoriet af på«. Og selv om han personligt ikke frygter de juridiske trusler, kan han godt forstå, hvis nogle af hans kolleger spærrer øjnene op.
»For det er da ubehageligt, at vi har ladet os vælge til et hverv, og så er der pludselig nogen, der vil holde os personligt ansvarlig for at passe vores job. Nogen, der truer med det ene og andet. Det kan godt virke voldsomt«, siger han og glæder sig over, at der kommer opmærksomhed på nogle agenters metoder:
»Det er godt nogle gange at få den her slags breve ud for at vise vores fans og andre, hvilke kræfter vi er oppe imod. Når sådan noget som Football Leaks ruller ud, hører vi, at vi snorksover og ikke gør nok, men når vi så gør noget, kommer den her slags breve. Når det sker, skal vi vise lederskab og sige, at de godt kan glemme det«.
I brevet har agenterne oplyst et schweizisk telefonnummer, der dog ikke fører direkte til nogen af de tre navngivne agenter, men en form for omstillingscentral. Til gengæld har Politiken forsøgt at få dem i tale via deres mailadresse. Det er endnu ikke lykkedes.
fortsæt med at læse
