Selv om målet blev scoret for snart 30 år siden, er det stadig et fint billede på Bruno Labbadias karriere som både spiller og træner. 13. april 1991 var Kaiserslautern godt på vej mod mesterskabet, og i udekampen mod Bayern Leverkusen kom Labbadia i centrum med sin scoring til 2-1 i 62. minut. Angriberen trængte ind i modstanderens felt, men faldt ved kontakten med en modspiller. Dommeren fløjtede hverken for straffespark eller film, så Labbadia fik fat i bolden igen for blot at styrte til jorden endnu en gang. Atter var dommerens fløjte tavs, og for anden gang ragede forwarden bolden til sig, afdriblede to spillere på baglinjen, inden han med et tørt venstrebenshug sendte bolden i nettet i det korte hjørne.
En tilsyneladende umulig position fik Bruno Labbadia vendt til succes, og det samme var kendetegnende for mange af hans øvrige mål, der sjældent var smukke, men derimod opstod som et udslag af instinkt og vilje.
