Jeg er en heldig mand. 19. februar i eftermiddagstimerne landede der en e-mail i min indbakke fra Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), mens jeg tilfældigt havde telefonen fremme.
På mirakuløs facon var der dukket ekstra billetter op til de tre indledende kampe, som det danske landshold skulle spille ved det store paneuropæiske EM i 12 byer over hele Europa – fra Rom i syd til Sankt Petersborg i nord, fra Dublin i vest til Baku i øst – og jeg var en af de heldige, der fik dem tilbudt.




























