Ikke nok med at Liverpool og Manchester United senest tabte deres respektive Premier League-opgør med henholdsvis 2-7 og 1-6 – nu er begge klubber blevet tilføjet et nederlag uden for banen i en sag, der har skabt mere splittelse end samling i engelsk fodbold.
Sammen med de fire andre klubber i ’Big Six’, Arsenal, Chelsea, Manchester City og Tottenham stod de to gamle rivaler i spidsen for ’Project Big Picture’, der for English Football League (EFL) blev lanceret som en bæredygtig udvikling for engelsk fodbold, men som mødte voldsom modstand fra ikke mindst storklubbernes egne fans.




























