Omkring midnatstid mellem søndag og mandag annoncerede 12 af Europas største fodboldklubber, at de har stiftet »en ny midtuge-turnering, The Super League«. Afgørende er det, at den skal være »styret af dens stiftende klubber« – og altså ikke af Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), som det aktuelt er tilfældet med Champions League og de andre tværnationale turneringer i Europa.
Planen er, at klubberne vil deltage i den nye og lukkede turnering ved siden af de nationale ligaer. På den måde ser grundlæggerne det som en konkurrent til Champions League.
Det er et fundamentalt brud med den gængse måde at organisere fodbolden på. En grundpille i den traditionsrige sport er, at alle klubber i princippet kan have ambitioner om at nå toppen og drømme om at optræde på den store scene. Det er sikret via den såkaldte pyramidemodel, der starter helt nede ved græsrødderne.
I grove træk handler det om, at hvert enkelt land har et turneringssystem, hvor alle klubber kan rykke op og ned. De bedste hold i den bedste række dyster så om medaljerne og om muligheden for at kvalificere sig til europæisk fodbold mod hold fra andre nationer. Samtidig flyder der penge den anden vej, så indtægterne fra Champions og Europa League i sidste ende er med til at finansiere udviklingen af sporten bredt set.
