Tidligt om morgenen tager jeg på golfbanen sammen med sønnike for at få alle tankerne lidt væk. Hele weekenden, fredag til søndag, har jeg siddet med min assistent, Morten (Wieghorst, red.), og vores fysiske træner, Ismael (Camenforte López, red.), for at følge op på alle spillere. Det er dagen før, at vi skal udtage EM-truppen.
Golfbanen er et sted, hvor jeg normalt altid kan få hovedet væk fra fodbold, men jeg går ret hurtigt ind fra den runde, for jeg kan ikke koncentrere mig om spillet. Tankerne kører bare ustyrligt rundt. Det har jeg ikke prøvet før. Der er tusindvis af overvejelser, og jeg tror ikke, at man gør sig nogen som helst anelser om, hvor mange scenarier vi tænker igennem, før vi træffer de valg.
Jeg vender alle detaljer. Og så ved jeg, at jeg skal foretage opkald til en række unge mennesker, der altid har drømt om at spille et EM i Danmark – mange af dem skal jeg glæde, men nogle af dem skal jeg også skuffe. Lige der fylder dem, jeg skal skuffe, mest. Jeg kan ikke slippe tankerne.
Derfor kører jeg hjem fra golfbanen og går en tur. Jeg sætter mig til at arbejde, og ud på eftermiddagen kommer Morten, så vi kan følge sidste runde i Superligaen.
