Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Gæsterne fra Østrig vandt igen 2-1 og altså samlet 4-2, hvilket giver dem afgang til Champions League.

Brøndby vinker farvel til millionerne med nyt nederlag til Salzburg

Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Foto: Finn Frandsen/POLFOTO
Lyt til artiklen

Brøndby troede på chancen for at kvalificere sig til Champions League, da holdet onsdag aften tog imod FC Salzburg, men drømmene blev hurtigt vendt til et mareridt.

I det fjerde minut scorede de østrigske gæster et pragtmål, og da Brøndby-målmand Mads Hermansen seks minutter senere serverede bolden direkte for modstandernes fødder, lå bolden kort efter igen i netmaskerne bag ham.

Fra at skulle forsøge at vende et 1-2-nederlag fra første kamp skulle Brøndby derfra pludselig score tre gange, uden at Salzburg kom til fadet blot for at forlænge duellen. Og det var for stor en mundfuld.

Trods den store modgang for hjemmeholdet var opbakningen på tribunerne enorm, men det var bare ikke nok til at hive et brugbart resultat hjem for Brøndby, der endte med at tabe 1-2, efter at anfører Andreas Maxsø havde reduceret via et godt hovedstød, som skabte høj stemning hos de over 20.000 tilskuere.

Men altså ikke nogen billet til Champions League og de mange rare millioner i denne omgang. Nu venter i stedet gruppespillet i Europa League.

Ritzau/Pol

PodcastSe alle
Det føles forkert at hjælpe en enkelt pige og ikke alle de andre her i lejren. Men at bede om at få historien om Aisha og lov til at tage hendes billede og så bare gå videre, det er umuligt, fortæller Politikens journalist Bo Søndergaard. Sammen med fotograf Mads Nissen har Bo Søndergaard besøgt flygtningelejren Goz Salaam i Sudan, hvor 20-30.000 er på flugt fra tre års borgerkrig, der har ødelagt Sudan og gjort millioner af mennesker til flygtninge i deres eget land.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her