Joakim Mæhle scorede målet, da Danmark vandt 1-0 over Østrig i Parken.

Danmark vinder 1-0 og er kvalificeret til VM-slutrunden i fodbold

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Danmark er kvalificeret til VM-slutrunden i fodbold for sjette gang.

Billetten blev endegyldigt sikret med en 1-0-sejr over Østrig i Parken, der var klædt i rødt og hvidt til en begejstret VM-fest.

Og det skete fuldstændig som i de foregående syv kvalifikationskampe: Med en sejr uden at modstanderne formåede at score.

Sejrsmålet blev scoret efter 52 minutter af Joakim Mæhle, der blev formidabelt serviceret af Thomas Delaney. Delaney tog et langt løb med bolden foran det østrigske straffesparksfelt, inden han lagde den til rette for Mæhle, der sparkede den ind i det korte hjørne, mens den østrigske målmand kastede sig for at dække for en afslutning i det lange hjørne.

Thomas Delaney spillede i det hele taget en stor kamp og blev kåret som bedste dansker.

Dermed har Danmark en målscore på 27-0 som det eneste hold i den europæiske kvalifikationsturnering med maksimumpoint inden de sidste to kampe i november mod Færøerne hjemme og Skotland ude.

Således forløb kampen ifølge Ritzaus livedækning:

Allan Nielsen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her