Tilværelsen fremstår særligt simpel for Nadia Nadim, når hun befinder sig på en fodboldbane. I løbet af de 90 minutter fremviser hun den ubekymrethed, som hendes mandlige landsholdskollegaer i øjeblikket mangler. Når Nadia Nadim er bedst, minder hendes glæde en om, at fodbold først og fremmest er et spil.
Som 19-årig fortalte hun til Politiken, at »når man er på banen, glemmer man alt andet«. Det kunne hentyde til, hvordan Taleban henrettede hendes far. Eller hvordan hun sammen med sine søstre og mor tog flugten fra Afghanistan og senere blev smuglet i en lastbil, indtil de havnede i Danmark.




























