Nadia Nadim er tilbage på landsholdet. Politiken tegner et portræt af angriberen, som ofte ikke lader til at forstå sine landsmænd, ligesom landsmændene ikke lader til at forstå hende.

Nadia Nadim går igen egne veje og efterlader sig et spor af vrede og fordømmelse

Meget er sket, siden Nadia Nadim blev kåret som Årets Dansker i 2017. Foto: Roald Als/POLITIKEN
Meget er sket, siden Nadia Nadim blev kåret som Årets Dansker i 2017. Foto: Roald Als/POLITIKEN
Lyt til artiklen

Tilværelsen fremstår særligt simpel for Nadia Nadim, når hun befinder sig på en fodboldbane. I løbet af de 90 minutter fremviser hun den ubekymrethed, som hendes mandlige landsholdskollegaer i øjeblikket mangler. Når Nadia Nadim er bedst, minder hendes glæde en om, at fodbold først og fremmest er et spil.

Som 19-årig fortalte hun til Politiken, at »når man er på banen, glemmer man alt andet«. Det kunne hentyde til, hvordan Taleban henrettede hendes far. Eller hvordan hun sammen med sine søstre og mor tog flugten fra Afghanistan og senere blev smuglet i en lastbil, indtil de havnede i Danmark.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her