For 9. gang siden 1973 er de italienske mestre fra Juventus klar til finalen i Champions League. Billetten til Cardiff blev endegyldigt sikret med en sejr på 2-1 hjemme over Monaco efter at Torino-mandskabet havde vundet den første kamp i fyrstedømmet 2-0.
Den samlede gevinst på 4-1 var fuldt fortjent, og især 1. halvleg på på Juventus Stadium var fremragende og viste et sprudlende hjemmehold, der ikke kun klarede sig på de traditionelle italienske dyder som en stærk defensiv, men også brillerede med en effektiv offensiv.




























