0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Real Madrids sande helte druknede i et virvar af ulydige fotografer og pokalglade spillere

Cristiano Ronaldo satte flere rekorder i gårsdagens Champions League-finale og vil sætte endnu flere, hvis det står til ham selv. Også Zinedine Zidane skrev sig ind i historiebøgerne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Champions League
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Champions League
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Ved første øjekast så alt vel ud som forventet. Sølvglitter dansede ned fra oven, fyrværkeri spruttede i gyldne farver og hvidklædte fans skrålede »hala Madrid« – kom så Madrid – mens røgen lagde sig som tykke tågebanker under taget på National Stadium of Wales.

På et podie midt i det hele stod dem, det handlede om: Real Madrid-spillerne, der lørdag aften netop havde banket Juventus med 4-1 i Champions League-finalen og var blevet den første klub til at vinde den prestigemættede turnering to år i træk. De jublede, brølede, dansede med det store sølvtrofæ kaldet pokalen med de store ører.

Men ved et nærmere eftersyn var der måske alligevel noget besynderligt ved scenerne efter den fabelagtige finale i Cardiff.

Anfører Sergio Ramos var over det hele med pokalen i hænderne – strakte den mod himlen, kyssede den, behandlede den, som var den hans egen. Venstrebacken Marcelo var konstant i centrum med en selfiestang, der forevigede sejrsstunden. Og Karim Benzema, Luka Modric, Gareth Bale dansede tæt omkring.

Men hvor var triumfens sande helte?

Helt bagved stod træner Zinedine Zidane i et mørkt jakkesæt og var så skjult, at hans skaldede isse kun akkurat stak op i mængden. Og helt ude i siden iagttog Cristiano Ronaldo roligt de andres fest, mens han afdæmpet klappede med blikket rettet mod pokalen. Det var ellers de to personer, der udgjorde de store historier. Dem, der måske mest af alle fortjente at være i centrum.

Ronaldos rekorder

Med to mål mod Juventus var Cristiano Ronaldo endnu engang den altoverskyggende spiller. Det betød, at han nu har scoret i tre Champions League-finaler – rekord. Det gjorde ham til Champions League-topscorer for sjette gang – rekord. Det var den mest direkte årsag til, at han vandt Champions League for fjerde gang – tangering af rekorden, som han nu deler med Andrés Iniesta og Clarence Seedorf.

Snart kan den dog snildt være Ronaldos alene. Selv om den portugisiske stjerne efterhånden har nået den ret høje angriberalder 32 år, har han ingen planer om at drosle ned.

»Jeg vil nå så langt, som jeg kan. Igen har sæsonen været fantastisk, og vi har vundet ligaen såvel som Champions League. Truppen har gjort det eminent, men også individuelt har det været et godt år for mi