Valencia fik den første sejr i denne sæsons Champions League og kan med to kampe tilbage selv afgøre, om de skal med videre til 1/8-finalerne.
Foto: Jose Jordan/Ritzau Scanpix

Valencia fik den første sejr i denne sæsons Champions League og kan med to kampe tilbage selv afgøre, om de skal med videre til 1/8-finalerne.

Champions League

Valencia øger presset på Manchester United

Valencia vandt onsdag med 3-1 hjemme over Young Boys i Champions Leagues i gruppe H.

Champions League

Den spanske fodboldklub Valencia understregede onsdag, at holdet er en seriøs bejler til at avancere til knockoutfasen i Champions League.

På hjemmebane vandt Valencia med 3-1 over schweiziske Young Boys.

Allerede tidligt så mødet med Young Boys ud til at blive en formssag for Valencia, der havde danskeren Daniel Wass med fra start.

Wass indtog ligesom i weekendens ligakamp mod Girona pladsen som højre back. Det var den plads, han brød igennem på i Brøndby, men i de seneste sæsoner har han primært udmærket sig på kanten og på den centrale midtbane i spansk fodbold.

Den 29-årige dansker leverede en stabil indsats og var sjældent i fokus.

Han kunne se sin syv år yngre holdkammerat Santi Mina åbne målscoringen i det 14. minut, da Mina var først over returbolden efter et stolpeskud fra Carlos Soler.

Selv om schweizernes Roger Assale fik udlignet efter 37 minutter, var der ikke for alvor tvivl om, at Valencia ville tage de tre point.

Fem minutter efter udligningen udnyttede Santi Mina atter Carlos Solers forarbejde og gjorde det til 2-1.

På den anden side af pausen kom Soler selv i målscorerens rolle, og kampen virkede afgjort, inden der var spillet en time.

Med Sekou Sanogos udvisning et kvarter før tid forsvandt Young Boys’ sidste håb om at hente et point.

I gruppe G spillede Roma sig tæt på avancement, da den italienske hovedstadsklub vandt med 2-1 på udebane over CSKA Moskva.

Overblik:Resultater og stillinger i Champions League

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce