Søren Lerby var landsholdsspiller i slutningen af 1970’erne, da landstræneren hed Kurt Nielsen.
Lerby var en af de udlandsprofessionelle, som i slutningen af foråret blev kaldt til fællestræning i København, når der stod juni-landskampe på programmet.
»Vi mødtes på en bane et sted. Dér troppede Kurt Nielsen, som var kørt ind fra Nykøbing Falster, hvor han boede og havde et værtshus, op med en stak aviser under armen«, husker Søren Lerby, der blev en af de populære 80’er-helte og nu, 54 år gammel, er stor spilleragent i Amsterdam.
LÆS OGSÅ Christian Eriksen: Fint at Holland frygter mig
»Der står to håndboldmål«, sagde Kurt Nielsen og pegede. »I kan spille lidt der, så lægger jeg mig bag målet og læser aviserne. Og så skal vi finde ud af, hvor vi skal have frokost«.
Det kunne typisk være i Tivoli, med menuen højt belagt smørebrød, øl og snaps.
Andre tider under Sepp
Kurt Nielsen, der også er blevet fotograferet siddende på en havestol midt ude på en træningsbane, mens landsholdsspillerne løber rundt om ørerne på ham, var den sidste landstræner på deltid i DBU.
Han havde en udtagelseskomité til at udtage og sætte holdet. Sådan var det altså dengang.
Kurt ’Nikkelaj’ blev afløst af Sepp Piontek i 1979, og der kom som bekendt helt, helt andre boller på suppen. Piontek fik U21-landstræneren Richard Møller Nielsen til at assistere sig.
Richard Møller skulle blandt andet tage sig af målmændene, og han var med som assistent i tre slutrunder.
Da Richard Møller Nielsen blev landstræner, bestod trænerteamet i slutrunderne af to mand plus en 2. assistent. Under Bo Johansson kom en målmandstræner ind omkring landsholdet, og med Morten Olsen ved roret er trænerstaben løbende blevet udvidet.
Flere øjne ser mere og bedre
Nu består slutrunde-trænergruppen af otte, efter at U21-landstræner Morten Wieghorst som den sidste er fløjet ind til Polen. Det er rekord i dansk landsholdshistorie.
Per Holm, DBU’s 16-landstræner, er dog ikke på træningsbanen hver dag, fordi han rejser rundt og ser modstanderholdene an og har scoutingopgaver.
»Flere øjne ser bedre og mere, og i moderne fodbold optimerer man arbejdet med spillerne ved blandt andet at bruge specialister, der tager sig af målmændene, angriberne, forsvarerne og har særlige opgaver«, forklarer 1. assistenten Peter Bonde.
»Vi ser det i de store klubber, og også de nationale forbund ansætter mange trænere. Fabio Capello havde jo sit eget italienske team og set-up med fra Italien, da han fik ansvaret for det engelske landshold«.
Udtagelseskomite blev nedlagt under Piontek
Morten Olsen lægger taktikken og sætter holdet. Det er underligt at tænke tilbage på tiden, da landstrænerne ikke havde afgørende indflydelse på, hvem der skulle spille landskampene.
Sepp Piontek fik i forbindelse med kontraktansættelsen til sin store overraskelse besked på, at i DBU var det medlemmerne i udtagelseskomiteen (UK), Ib Skotnborg fra Næstved, Kaj Johansen, senere holdleder hos Piontek, og Frem’eren Birger Larsen, som havde én stemme hver.
»Hvor mange har jeg?«, spurgte Sepp Piontek formand Carl Nielsen. »To. Sådan er det her«. »Så skriver jeg ikke under«, fnyste den tyske træner, og formanden blev rystet. Det gjorde Piontek nu alligevel, fordi han fik lovning på, at UK ville blive nedlagt i løbet af et halvt år.
AFSTEMNING
»Jamen, det var noget mærkeligt noget. Jeg ville da have set dum ud, hvis jeg efter en tabt landskamp som landstræner skulle have stået og forklaret ’jamen, det var heller ikke det hold, jeg selv ville have stillet med’. Det var uholdbart og uprofessionelt«, siger Sepp Piontek.
Han og Richard Møller Nielsen kan måske, når de med hinanden snakker om de gode, gamle dage sidde og tænke inderst inde: Ja, vi kunne klare mere, end de gør i dag. Men det siger de ikke.
»Det er vel sådan, det skal være med de mange trænere, når man følger udviklingen. Det er sikkert fint med mange assistenter, når de er totalt loyale og enige i den måde, der skal arbejdes og spilles på«, siger Sepp Piontek.
Kun plads til alle i to busser
»Jeg kan måske se et lille problem, hvis nogle af de spillere, der ikke har udsigt til megen spilletid, knytter sig tæt til en af assistenterne. Men jeg regner med og tror bestemt, at Morten har helt styr på det hele og kontrol over alt«.
»Nu om dage er spillerne samlet i længere perioder end før i tiden, og det er klart, at det kan give noget med flere trænere omkring truppen«, siger Richard Møller, der glæder sig til EM-slutrunden. »Set med mine helt neutrale, rødhvide øjne har vi et stærkt hold, der er forberedt godt af Morten Olsen«.
Den eneste lille bekymring, EM-mestertræneren giver udtryk for, er, om DBU mon snart, ligesom det vist er tilfældet hos tyskerne, der også har en mægtig stor træner-, behandler- og lederstab omkring landsholdstruppen, skal have to busser til at sørge for transporten af alle mand til og fra træning og kampene.
Forhåbentlig har Uefa, det europæiske forbund, sørget for træner- og spillerbænke ved sidelinjen, som er lange nok til, at alle reserverne og trænerne og hjælperne kan komme til at sidde ned til kampene.
Det problem havde man ikke i slutningen af 1970’erne, da Kurt Nielsen kunne ’træne’ spillerne, mens han lå og læste aviser, og var ene mand på bænken, når der var landskamp.
fortsæt med at læse
