Det bliver Henrik Jensen, der afløser den fyrede Kent Nielsen som cheftræner i Brøndby.
Kent Nielsen – den store fighter som tabte til sidstAlle forventede ellers efter fiaskokampen i aftes, da det kriseramte superligahold på vestegnen blev besejret 3-1 af HB Køge, at 1992-europamesteren John ’Faxe’ Jensen skulle overtage jobbet.
John Faxe ligner den nye træner i BrøndbyMen i løbet af natten er der forhandlet en aftale på plads med Henrik Jensen, som skal have ansvaret for holdet for resten af foråret. Assistenterne Kim Daugaard og René Skovdahl fortsætter under Henrik Jensen, der har sønnen Mike Jensen på Brøndbys hold.
Henrik Jensen træner for første gang med Brøndby-truppen nu til formiddag og skal forberede holdet, der ikke har vundet i otte kampe i træk, til søndagens udekamp mod Sønderjyske i Haderslev.
Har prøvet det før
Den 50-årige træner, der i 10 år i perioden 1985-95 spillede 278 førsteholdskampe for Brøndby og var med til at gøre klubben til Danmarks nummer ét, har tidligere i flere perioder arbejdet som assisterende træner i Brøndby.
FOTOSERIE
Først under Ebbe Skovdahl og seneste, da Tom Køhlert blev indkaldt efter at den hollandske træner René Meulensteen havde forladt Brøndby i utide.
Henrik Jensen har været cheftræner i Køge, som han førte fra 1. division til Superligaen. Herefter blev han cheftræner i AB. Han var træner for Brøndbys kvindelige mesterhold en periode, inden han blev afløser for Kent Nielsen i superligaklubben AC Horsens.
fortsæt med at læse



























