Vejle åbnede foråret med bulder og brag, da Sønderjyske lørdag eftermiddag blev slået ganske sikkert med 2-0 i Glen Riddersholms debut for gæsterne.
Vejle viste sig fra en uhyre effektiv side i første halvleg, hvor hjemmeholdet også var dominerende. Sønderjyske formåede ikke at skabe spænding trods et spillemæssigt overtag i anden halvleg.
Vejle er fortsat nummer 13 i Superligaen, mens Sønderjyske er nummer 11 med tre point mere end Vejle.
Angriber Imed Louati var første mand til at være farlig efter blot to minutter, men hans forsøg gik snært over mål.
Den tidligere mestertræner er tilbage: Torsdag aften kørte Glen Riddersholm et smut forbi Vejle Stadion for lige at mærke på græssetFlippermaskine-scoring til 1-0
Vinden havde stor indflydelse på en første halvleg, som bød på ganske få chancer. Vejle udnyttede dog de to de fik.
Først blev det 1-0 ved nyindkøbte Kjartan Finnbogason. Efter utallige forsøg mod udeholdets mål fik angriberen skrabet bolden det sidste stykke over målstregen efter 22 minutter.
To mål af Tobias Sana giver AGF's nye hold en forrygende start på åretBlot to minutter senere fordoblede Imed Louati føringen med et imponerende hovedstød.
Sønderjyske skabte ikke meget i første halvleg. Tættest var de på et mål, da Vejle-målmand Pavol Bajza havde svært ved at holde en afslutning fra debutanten Marco Rojas fem minutter før pausen.
Sønderjyske lagde forgæves pres
Udeholdet fik til gengæld overtaget spillemæssigt i anden halvleg, men det haltede fortsat med at skabe chancer.
Sønderjyskes hidtil bedste mulighed kom efter 54 minutter, da Marcel Rømer sparkede lige forbi Vejle-målet.
Den største tilfaldt nemlig forsvarsspiller Jeppe Simonsen, som bankede bolden på overliggeren med tyve minutter tilbage af opgøret.
Også angriber Peter Christiansen ramte overliggeren i de døende minutter, men ind ville bolden ikke for gæsterne.
Vejle møder i den kommende runde OB på udebane, mens Sønderjyske hjemme tager imod AGF.
Ritzau
fortsæt med at læse




























