Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

David Nielsens AGF-hold er efter 20 kampe 4 point fra en plads i top-6, der giver adgang til slutspillet.
Foto: Jens Dresling

David Nielsens AGF-hold er efter 20 kampe 4 point fra en plads i top-6, der giver adgang til slutspillet.

Superligaen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Indkøbslystne AGF skal have vanvittigt mange point i ræset mod top-6

AGF skal bruge en sejr, når Esbjerg kommer på besøg i forårspremieren fredag.

Superligaen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vind eller forsvind. Sådan kan teksten udlægges for AGF, der fredag aften sparker superligaforåret i gang på hjemmebane mod Esbjerg.

AGF har et erklæret mål om at være blandt de seks klubber, der om seks runder, når grundspillet er forbi, er klar til ligaens mesterskabsspil.

Men udgangspunktet er ikke det bedste. AGF ligger efter 20 runder nummer ti med 24 point og har fire point op til sjettepladsen, og derfor er en sejr kravet mod Esbjerg.

»Den første kamp bliver vanvittig vigtig, men der kommer ikke til at være kampe, hvor der ikke er meget på spil. Vi skal have rigtig mange point ud af de 18, der er tilgængelige«, siger AGF-træner David Nielsen.

»Der er en kæmpe forskel på at komme i top-6 og ikke at gøre det. Det er en målsætning, vi har haft lidt svært ved at nå, og det bliver tæt igen i år. Det bliver et ræs«.

Eksperter peger på, at AGF var en af de klubber, der kom bedst ud af vinterens transfervindue, og Nielsen er da også selv tilfreds.

Truppen har fået tilført forsvarerne Frederik Tingager og Alexander Munksgaard, og Patrick Mortensen er hentet til angrebet.

»Først og fremmest skal dem, der har været her længe, levere, og for de nye handler det om at fylde på så hurtigt som muligt«.

»Vi har optimeret alt omkring holdet, så nu handler fokus om at kontrollere vores egen præstation«, lyder det fra David Nielsen.

Vi er ydmyge som oprykkere

Esbjerg er i en noget bedre position i forhold til at slutte blandt de bedste seks i ligaen.

Oprykkerholdet blandede sig hurtigt i ligaens top i denne sæson og ligger nummer fire med 28 point.

Men sportschef Jimmi Nagel Jacobsen står fast på, at det ikke vil være en skuffelse at slutte uden for top-6.

»Vi går ikke med armene over hovedet og kalder os et tophold. Vi er ydmyge som oprykkere, og målet har hele tiden været overlevelse«.

»Men den hurtigste vej til det er at ende i top-6, så det vil da være en drøm«, siger Jimmi Nagel Jacobsen.

Han håber, at det kan bruges til egen fordel, at AGF nærmest er pisket til at vinde fredagens opgør.

»AGF kan være overtændt på at bevise, at man er på rette vej med forstærkningerne«, vurderer Jimmi Nagel.

Opgøret har kickoff klokken 19.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden