Det sluttede 1-1 i Farum, hvor hjemmeholdet havde en håndfuld store chancer for at tage sejren.

Brøndby tager lidt heldigt point mod FC Nordsjælland i underholdende chancefest

Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Et overtidsmål af Mikael Uhre sørgede mandag aften for, at Brøndby fik et enkelt point med hjem fra udekampen mod FC Nordsjælland i Superligaens mesterskabsspil.

Angriberen sendte bolden i nettet til 1-1, efter at den unge FCN-keeper Peter Vindahl måtte se bolden trille mellem sine ben.

FCN scorede ellers efter bare 27 sekunder, og det så længe ud til, at 1-0 også skulle blive kampens resultat, men sådan gik det ikke.

Brøndby holder fjerdeplads

De to hold tog dermed et point hver, og det betyder, at Brøndby holder sin fjerdeplads, mens FCN fortsat er på sjettepladsen i mesterskabsspillet.

Selv om Brøndby løftede sit spil, efterhånden som kampen skred frem, var det de unge FCN’ere, der var bedst.

Han er ejer, långiver, formand og sportslig leder: I Brøndby står og falder succesen med Jan Bech Andersen

Særligt i første halvleg blev Brøndbys vaklende defensiv flere gange udstillet.

Det kom særligt til udtryk i duellen mellem Andreas Skov Olsen og Anthony Jung, hvor førstnævnte var klart overlegen. Netop den duel førte til den tidlige kasse.

Første halvleg fik således et brag af en start, da FCN satte gang i et kontraangreb, som endte hos Skov Olsen.

Han satte let Jung af og sparkede bolden i nettet med sit drønfarlige venstreben efter bare 27 sekunder.

Tibling løftede Brøndby

Den tidlige scoring var et fint billede på første halvleg. FCN var klart bedst og skabte flere fine chancer til blandt andre Mathias Rasmussen, Abdul Mumin og Victor Nelsson.

Brøndby havde voldsomt svært ved at skabe noget som helst offensivt, og de blågules bedste forsøg var et langskud fra Simon Hedlund.

Indersiden: Kasper Hjulmands snak med Brøndby-ejer kan blive kort

I anden halvleg blev svenske Simon Tibbling sat på banen for Brøndby, og han gjorde hurtigt en forskel.

Brøndby kom bedre med, og Tibbling havde et par fine muligheder, mens Kamil Wilczek kort før tid var lige ved at udligne på hovedstød.

Det udlignende mål kom dog først i overtiden, da Tibbling spillede bolden mellem benene på FCN-keeper Peter Vindahl, hvorefter Mikael Uhre skubbede bolden i et tomt mål og sikrede 1-1 til Brøndby.

Ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her