En ny sag om mulig matchfixing har ramt dansk fodbold.
Nordjyllands Politi er i gang med at efterforske, om alt nu også gik rigtigt for sig i en superligakamp fra efteråret 2019.
»Vi har efterforsket i sagen, siden vi modtog anmeldelsen i februar, og sagen er stadig verserende«, siger politikommissær Troels Jul Kjærgard i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at Nordjyllands Politi modtog »en anmeldelse om såkaldt matchfixing relateret til fodboldklubben AaB« i februar 2020.
»Jeg beklager min uvidenhed«: Ejer af dansk klub får usædvanlig hård strafDa det kan være en overtrædelse af straffelovens paragraf om bedrageri, begyndte efterforskere at undersøge det nærmere. Men politiet har »ikke mulighed for at kommentere yderligere på efterforskningsarbejdet i sagen«, da det stadig verserer.
Også AaB bekræfter mistanken og omtaler det centrale omdrejningspunkt som »en specifik forseelse i forbindelse med en kamp i 3F Superligaen«.
»Vi er naturligvis bekendt med henvendelsen og står fuldt ud til rådighed for at komme til bunds i sagen, og forhåbentlig bliver konklusionen også, at der ikke har fundet noget ulovligt sted. Matchfixing tager vi som klub helt og aldeles afstand fra, og vi ser frem til at få sagen afsluttet«, siger Thomas Bælum, administrerende direktør i AaB.
Tråde til AaB-spillers hjemstavn
Ifølge Politikens oplysninger er det ganske rigtigt, at det drejer sig om »en specifik forseelse« – og altså ikke manipulation af et helt resultat, som de fleste måske forbinder med matchfixing. Det fortæller flere kilder med kendskab til sagen uafhængigt af hinanden.
Den startede, da spilselskaber i forbindelse med en kamp i efteråret så usædvanligt store indsatser på, at en bestemt AaB-spiller skulle være involveret i en specifik hændelse i en af efterårets kampe. Angiveligt omkring 40-50.000 kroner, som fik oddsene til at falde voldsomt. Politiken har uden held forsøgt at få en kommentar fra spilleren.
Roskilde-ejer bryder tavshed i tung sag: Der blev meget stille, da træneren viste et ark med overskriften 'matchfixing'Usædvanlig betting kan være et tegn på aftalt spil, da det kan indikere, at nogen har haft en forhåndsviden om, hvad de skal gamble på.
»Spillene på den her hændelse er unormale og ikke noget, man ofte ser på det danske spilmarked. Det kan tyde på, at nogen har vidst noget og spillet, uanset hvad oddsene har været«, siger Chris Kronow Rasmussen, der underviser på New Haven University i sports integrity og i syv år var ansvarlig for de nationale spilselskabers overvågning af markedet med henblik på at opdage matchfixing.
Samtidig opdagede spilselskaberne ifølge Politikens oplysninger, at indsatserne på hændelsen i AaB-kampen koncentrerede sig om et snævert geografisk område. Nærmere bestemt spillerens hjemstavn, hvor et antal gamblere høstede en pæn gevinst, da væddemålet gik hjem.
Til sammen fik det alarmklokkerne til at ringe, og idrættens myndigheder blev involveret. Siden har de så anmeldt sagen til politiet, som altså nu er i gang med at efterforske, om der har været fusk med i spillet den efterårsdag i 2019.
»Hvis der er tale om organiseret matchfixing, kan spil på en hændelse typisk være det, de kriminelle bagmænd går efter som det første. Det kræver oftest kun at korrumpere en enkelt spiller, og han skal ikke engang tabe kampen«, siger Chris Kronow Rasmussen.
»Det svarer lidt til, når en tennisspiller smider et parti. Det er en nemmere måde at overtale atleter på, da det trods alt går imod de flestes natur at tabe en kamp med vilje«, siger han.
Flere sager om matchfixing
Selv om det i nogles øjne måske er mindre alvorligt at manipulere med hændelser i en fodboldkamp end at arrangere selve resultatet, er det stadig at regne som bedrageri. Og i nogle internationale sager har den slags fikserier vist sig som starten til mere omfattende former for aftalt spil. Derfor tager idrætsverdenen det meget alvorligt.
Det er langt fra første gang, at en sag om mulig matchfixing rammer dansk fodbold. Iagttagere som Chris Kronow Rasmussen vurderer, at mængden af aftalt spil i Danmark er større, end det umiddelbart ser ud til – selv om de færreste efterforskninger har ført til domme.
Så sent som i marts lagde Midt- og Vestsjællands Politi en anden sag ned, da det ikke var muligt at »bekræfte mistanken om langvarig, organiseret og systematisk matchfixing«.
Den såkaldte FC Roskilde-sag tog sit afsæt i, at 1. divisionsklubbens daværende træner, Christian Lønstrup, konfronterede sine spillere med – ifølge ham – troværdige oplysninger, han havde fået til en privat fest: At en del af truppen angiveligt var involveret i at manipulere specifikke fodboldkampe.
Siden afslørede Politiken, at sporene førte fra Roskilde og ud over Danmarks grænser. I tyske kiosker var der væddet så mistænkeligt store beløb på mindst to opgør, at spilselskabet Tipico slog alarm – angiveligt på antallet af mål. Det kunne tyde på, at nogen på forhånd vidste, hvordan kampene ville forløbe.
Tidslinje: Mere end fem måneder med mistanke om aftalt spil i FC RoskildeI matchfixing er pointen for bagmændene at sørge for, at et eller flere bestemte væddemål går hjem, og det gør de så ved at påvirke eller bestikke spillere til at sikre det. Ved samtidig at satse store penge kan de tjene godt på den slags manipulation.
Det behøver ikke at handle om endelige resultater, men om alle hændelser, som det er muligt at vædde om hos spilselskaberne – det kunne være antallet af mål, advarsler, udvisninger, antal hjørnespark og første eller sidste målscorer.
Roskilde-sag knyttet til Slagelse
Oven i købet skulle pengene i Roskilde-sagen være spillet i samme snævre geografiske område, som da FC Vestsjælland var under mistanke for matchfixing. I 2014 lukkede Tipico for spil på en af Slagelse-klubbens kampe, da der var væddet mistænkelige beløb.
Siden kom det frem i en tysk retssag, at en gruppe mænd var anklaget for blandt andet at have manipuleret to superligakampe med FC Vestsjælland ved via en mellemmand i Slagelse at bestikke en eller flere unavngivne spillere til at påvirke udfaldene. Det skulle de kriminelle have tjent flere millioner kroner på. Det lykkedes imidlertid aldrig dansk politi at rejse en sag – ligesom det senere blev tilfældet i Roskilde-sagen.
På to minutter bimlede tre alarmer om, at noget var helt galt med de fodboldkampe, som danskerne kunne vædde på. De så ud til ikke at finde stedIfølge Midt- og Vestsjællands Politi blev der foretaget »adskillige afhøringer af spillere og øvrige personer med tilknytning til FC Roskilde«. Også økonomien hos mistænkte spillere blev endevendt, men det kunne altså ikke bekræfte mistanken om matchfixing.
På den måde behøver efterforskninger ikke at føre til en dom – men der er grund til at være alarmeret, mener Chris Kronow Rasmussen:
»Hvis den slags sager rykker ind i Superligaen, er der grund til at være på vagt. Man kan frygte, at en manipuleret hændelse kun er starten«.
fortsæt med at læse
