0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
René Schütze/Fotograf René Schütze
Foto: René Schütze/Fotograf René Schütze

Nordjyllands Politi er begyndt at efterforske en mulig sag om matchfixing relateret til AaB. Billedet fra klubbens forårstræning er ikke relateret til den aktuelle sag.

Superligaen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mulig matchfixing i Superligaen: Store beløb spillet på særlig hændelse i AaB-kamp har fået alarmklokkerne til at ringe

En hændelse i en AaB-kamp har nået politiets søgelys, da der ifølge Politikens oplysninger blev væddet store beløb på netop det hos spilselskaber.

Superligaen
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En ny sag om mulig matchfixing har ramt dansk fodbold.

Nordjyllands Politi er i gang med at efterforske, om alt nu også gik rigtigt for sig i en superligakamp fra efteråret 2019.

»Vi har efterforsket i sagen, siden vi modtog anmeldelsen i februar, og sagen er stadig verserende«, siger politikommissær Troels Jul Kjærgard i en pressemeddelelse, hvor det også fremgår, at Nordjyllands Politi modtog »en anmeldelse om såkaldt matchfixing relateret til fodboldklubben AaB« i februar 2020.

Da det kan være en overtrædelse af straffelovens paragraf om bedrageri, begyndte efterforskere at undersøge det nærmere. Men politiet har »ikke mulighed for at kommentere yderligere på efterforskningsarbejdet i sagen«, da det stadig verserer.

Også AaB bekræfter mistanken og omtaler det centrale omdrejningspunkt som »en specifik forseelse i forbindelse med en kamp i 3F Superligaen«.

»Vi er naturligvis bekendt med henvendelsen og står fuldt ud til rådighed for at komme til bunds i sagen, og forhåbentlig bliver konklusionen også, at der ikke har fundet noget ulovligt sted. Matchfixing tager vi som klub helt og aldeles afstand fra, og vi ser frem til at få sagen afsluttet«, siger Thomas Bælum, administrerende direktør i AaB.

Tråde til AaB-spillers hjemstavn

Ifølge Politikens oplysninger er det ganske rigtigt, at det drejer sig om »en specifik forseelse« – og altså ikke manipulation af et helt resultat, som de fleste måske forbinder med matchfixing. Det fortæller flere kilder med kendskab til sagen uafhængigt af hinanden.

Den startede, da spilselskaber i forbindelse med en kamp i efteråret så usædvanligt store indsatser på, at en bestemt AaB-spiller skulle være involveret i en specifik hændelse i en af efterårets kampe. Angiveligt omkring 40-50.000 kroner, som fik oddsene til at falde voldsomt. Politiken har uden held forsøgt at få en kommentar fra spilleren.

Usædvanlig betting kan være et tegn på aftalt spil, da det kan indikere, at nogen har haft en forhåndsviden om, hvad de skal gamble på.

»Spillene på den her hændelse er unormale og ikke noget, man ofte ser på det danske spilmarked. Det kan tyde på, at nogen har vidst noget og spillet, uanset hvad oddsene har været«, siger Chris Kronow Rasmussen, der underviser på New Haven University i sports integrity og i syv år var ansvarlig for de nationale spilselskabers overvågning af markedet med henblik på at opdage matchfixing.

Samtidig opdagede spilselskaberne ifølge Politikens oplysninger, at indsatserne på hændelsen i AaB-kampen koncentrerede sig om et snævert geografisk område. Nærmere bestemt spillerens hjemstavn, hvor et antal gamblere høstede en pæn gevinst, da væddemålet gik hjem.

Til sammen fik det alarmklokkerne til at ringe, og idrættens myndigheder blev involveret. Siden har de så anmeldt sagen til politiet, som altså nu er i gang med at efterforske, om der har været fusk med i spillet den efterårsdag i 2019.

»Hvis der er tale om organiseret matchfixing, kan spil på en hændelse typisk være det, de kriminelle bagmænd går efter som det første. Det kræver oftest kun at korrumpere en enkelt spiller, og han skal ikke engang tabe kampen«, siger Chris Kronow Rasmussen.

»Det svarer lidt til, når en tennisspiller smider et parti. Det er en nemmere måde at overtale atleter på, da det trods alt går imod de flestes natur at tabe en kamp med vilje«, siger han.

Flere sager om matchfixing

Selv om det i nogles øjne måske er mindre alvorligt at manipulere med hændelser i en fodboldkamp end at arrangere selve resultatet, er det stadig at regne som bedrageri. Og i nogle internationale sager har den slags fikserier vist sig som starten til mere omfattende former for aftalt spil. Derfor tager idrætsverdenen det meget alvorligt.

Det er langt fra første gang, at en sag om mulig matchfixing rammer dansk fodbold. Iagttagere som Chris Kronow Rasmussen vurderer, at mængden af aftalt spil i Danmark er større, end det umiddelbart ser ud til – selv om de færreste efterforskninger har ført til domme.

Så sent som i marts lagde Midt- og Vestsjællands Politi en anden sag ned, da det ikke var muligt at »bekræfte mistanken om langvarig, organiseret og systematisk matchfixing«.

Den såkaldte FC Roskilde-sag tog sit afsæt i, at 1. divisionsklubbens daværende træner, Christian Lønstrup, konfronterede sine spillere med – ifølge ham – troværdige oplysninger, han havde fået til en privat fest: At en del af truppen angiveligt var involveret i at manipulere specifikke fodboldkampe.

Siden afslørede Politiken, at sporene førte fra Roskilde og ud over Danmarks grænser. I tyske kiosker var der væddet så mistænkeligt store beløb på mindst to opgør, at spilselskabet Tipico slog alarm – angiveligt på antallet af mål. Det kunne tyde på, at nogen på forhånd vidste, hvordan kampene ville forløbe.

I matchfixing er pointen for bagmændene at sørge for, at et eller flere bestemte væddemål går hjem, og det gør de så ved at påvirke eller bestikke spillere til at sikre det. Ved samtidig at satse store penge kan de tjene godt på den slags manipulation.

Annonce

Det behøver ikke at handle om endelige resultater, men om alle hændelser, som det er muligt at vædde om hos spilselskaberne – det kunne være antallet af mål, advarsler, udvisninger, antal hjørnespark og første eller sidste målscorer.

Roskilde-sag knyttet til Slagelse

Oven i købet skulle pengene i Roskilde-sagen være spillet i samme snævre geografiske område, som da FC Vestsjælland var under mistanke for matchfixing. I 2014 lukkede Tipico for spil på en af Slagelse-klubbens kampe, da der var væddet mistænkelige beløb.

Siden kom det frem i en tysk retssag, at en gruppe mænd var anklaget for blandt andet at have manipuleret to superligakampe med FC Vestsjælland ved via en mellemmand i Slagelse at bestikke en eller flere unavngivne spillere til at påvirke udfaldene. Det skulle de kriminelle have tjent flere millioner kroner på. Det lykkedes imidlertid aldrig dansk politi at rejse en sag – ligesom det senere blev tilfældet i Roskilde-sagen.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi blev der foretaget »adskillige afhøringer af spillere og øvrige personer med tilknytning til FC Roskilde«. Også økonomien hos mistænkte spillere blev endevendt, men det kunne altså ikke bekræfte mistanken om matchfixing.

På den måde behøver efterforskninger ikke at føre til en dom – men der er grund til at være alarmeret, mener Chris Kronow Rasmussen:

»Hvis den slags sager rykker ind i Superligaen, er der grund til at være på vagt. Man kan frygte, at en manipuleret hændelse kun er starten«.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…