0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jørn Villumsen/Politiken-Tegning
Foto: Jørn Villumsen/Politiken-Tegning

Arkivtegning: Jørn Villumsen

Selvfølgelig finder der matchfixing sted i Danmark – det er naivt at tro andet

Analyse. Attituden over for muligt aftalt spil i dansk idræt minder i vid udstrækning om holdningen til doping i cykelsport op til Festina-skandalen.

FOR ABONNENTER

Sommeren 1998. På grænsen mellem Belgien og Frankrig stoppede en gruppe toldbetjente en mand ved navn Willy Voet, der var på vej til verdens største etapeløb, Tour de France, for at passe sit arbejde som soigneur – fysioterapeut og praktisk hjælper – for cykelholdet med sponsornavnet Festina.

At den 53-årige belgier havde en ekstra forpligtelse som kurer, stod klart, da myndighederne gennemsøgte hans bil og fandt epo, væksthormoner og andre medikamenter, som cykelrytterne på hans hold skulle have brugt til at forbedre præstationerne i det strabadserende løb.

Ryttere, holdejere og internationale beslutningstagere bedyrede med det samme deres uskyld og manglende kendskab til uvæsenets omfang med Tavshedens Lov som våben.

Eftertidens serie af modvillige tilståelsessager har imidlertid vist, at den enkeltstående episode på grænsen mellem Belgien og Frankrig mere end noget andet forvandlede en intenst voksende mistanke til en langstrakt og modvillig erkendelse af, at systematisk doping var en integreret del af cykelsporten.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden