forbillede. Det er umuligt at overvurdere den ikoniske betydning af Edin Dzeko i det splittede, knuste Bosnien, lyder det om stjernespilleren. Arkivfoto: Michael Mayhew/AP

forbillede. Det er umuligt at overvurdere den ikoniske betydning af Edin Dzeko i det splittede, knuste Bosnien, lyder det om stjernespilleren. Arkivfoto: Michael Mayhew/AP

VM 2014

Fodboldstjerne giver splittet land tro på samling

Bosniakker og serbere spiller side om side på landsholdet med Edin Dzeko i spidsen.

VM 2014

Overalt hvilede mudderet tungt – op ad vægge, i tykke lag langs veje, på biler, borde og ben. Enkelte steder lå vandet endnu tilbage. Hegn og huse var revet itu, tilfældige træstykker flød omkring, og beboerne i den lille bosniske landsby Topcic Polje kæmpede for at bringe orden i kaos med trillebør, spader og klude som redskaber.

Det var nogle af de efterladte spor af den værste oversvømmelse i Bosnien-Hercegovina, Serbien og Kroatien gennem 120 år – mindst 35 personer døde, og skaderne løb op i et beløb på den gode side af 35 mia. kr. Sidst i maj faldt tre måneders regn på tre dage. Topcic Polje, en typisk landbrugsflække centralt i Bosnien-Hercegovina, var en af de hårdest ramte landsbyer, og vandet stjal indbyggernes høst. Årets indkomst.

Læs også

I det tætte mudder stod tusinder af knuste fremtidsdrømme at læse. For mange beboere i Topcic Polje, Bosnien-Hercegovina, var det anden gang i deres liv, at de vendte hjem til ødelagte hjem – fra 1992 til 1995 forvandlede borgerkrigen oven på splittelsen af Jugoslavien flere end to mio. mennesker fra almindelige indbyggere til flygtninge på vej væk fra etniske og religiøse udrensninger.

Men midt i de mange billeder af tristesse efter oversvømmelsen havde en enkelt fotograf indfanget noget helt andet: håbet. En lille dreng smilede, han gik op ad den ødelagte hovedgade med en lille bold i hånden og klædt i en lyseblå trøje med tallet 11 og et navn på ryggen: Dzeko.

Velgørenhedsarbejdet

Det var et symbolmættet billede. Drengen som nationens fremtid, Dzeko som samler af landet, der knap 20 år efter borgerkrigen stadig er splittet i religiøse og etniske grupper – slagsmål og kampe forekommer stadig jævnligt i landet, som blev født ind i en stormflod af vold i 1992. For mange er Edin Dzeko bare en ganske målfarlig angriber og fodboldmillionær hos de engelske mestre, Manchester City, men i sit hjemland, Bosnien-Hercegovina, er han så meget mere end det.

Læs også

Stjerneangriberen i særdeleshed og nationalmandskabet i almindelighed er eksemplet på, at det kan lade sig gøre at komme igennem kampe med naboen og alligevel stå sammen på tværs af skel efter en forfærdelig tid. På landsholdet spiller bosniakken Edin Dzeko side om side med den bosniske serber Zvjezdan Misimovic og kroaten Toni Sunjic, ligesom katolikker, muslimer og ortodokse kristne står sammen på banen. Der dur etniske veto ikke.

»Fodbold kan forene et land som Bosnien-Hercegovina. Vores landshold har hjulpet os med at tage store skridt mod at overkomme etniske og religiøse barrierer«, siger Ivica Osim, der er en slags gudfar for bosnisk fodbold, til Fifa Weekly.

Derfor er det også så meget mere end en fodboldsucces, at Bosnien-Hercegovina i aften optræder i sin første VM-kamp nogensinde, når Argentina er modstanderen på legendariske Maracanã. Og derfor håber mange bosniere også på, at succes kan samle landet yderligere – selv en del bosniske serbere holder med Dzeko og co., mens de normalt støtter Serbien.

I krisetider påtager de bosniske fodboldspillere sig ofte ansvar for at forbedre tilstanden i landet – selv om halvdelen af dem er vokset op som flygtninge langt fra deres fødeland. Efter den nylige oversvømmelse gik AS Romas midtbaneprofil Miralem Pjanic for eksempel direkte ind på et apotek, købte al medicin og overlod det til dem, der havde brug for det. Uden at skele til etnicitet eller religion.

Læs også

»Bosniske fans er ganske særlige. De har båret os frem til sejr i kampe, hvor vi ikke længere troede, at vi kunne vinde. På den måde har jeg indset, hvad vi betyder for dem – og hvad de betyder for os. Derfor vil jeg også gerne give noget tilbage til hele folket«, siger Pjanic til Fifa Weekly.

Andre spillere donerede store beløb. Edin Dzeko gik på CNN for at appellere til alle bosniere verden over med ordene:

»Bosniske og serbiske brødre. Så mange har mistet deres hjem, fået ødelagt deres liv. I 20 år har de prøvet at bygge en god fremtid for sig selv og deres børn, men nu har de mistet alt bare sådan…«.

Historiens blod

Og landsholdet afbrød sine VM-forberedelser for at turnere rundt til nogle af de vandskadede områder og spille velgørenhedskampe mod de lokale. Et sted dystede de med 100 unge bosniakker, kroater, serbere, der imponerede fulgte især Dzekos driblinger, skud, hovedstød. Og måbede, da den høje angriber lod en splejs tackle sig, fangede knægten, krammede ham og smilede bredt. Omkring halvdelen af børnene bar trøjer med angriberens navn på ryggen. Selv en del piger drømmer for tiden om at være Dzeko.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For at forstå, hvorfor netop angriberen er så populær i Bosnien-Hercegovina, er det nødvendigt at gå 20 år tilbage i tiden. Populariteten bunder nemlig ikke bare i, at han med 35 mål er alle tiders topscorer i landsholdets korte historie. Den bunder også i, at Edin Dzeko mere end nogen andre bærer nationens historie i blodet.

Læs også

»Det er umuligt at overvurdere den ikoniske betydning af Edin Dzeko i det splittede, knuste Bosnien«, skriver den engelske journalist og forfatter Ed Vulliamy i en bog om den bosniske borgerkrig.

Modsat mange andre landsholdsspillere voksede Dzeko op i Bosnien-Hercegovina under den tre år lange fejde. Hans familie blev, mens mange flygtede. I 1986 kom han til verden i Brijesce, en forstad til Sarajevo, der hurtigt blev belejret af bosniske serbere under ledelse af general Ratko Mladic. Sammen med cirka 35.000 andre huse blev hans barndomshjem bombet i stykker, og hans familie flyttede ind til bedsteforældrene i selve hovedstaden. Skudsalver, granater, eksplosioner var en del af hverdagen.

»Vi mistede venner og familie«

»Jeg havde en meget trist barndom midt under en belejring«, sagde Edin Dzeko, da han i et kampprogram skulle introducere sig for Manchester Citys fans:

»Hele familien – måske 15 mennesker – bare stuvet ind i en lejlighed på 35 kvadratmeter. Jeg var bare en lille dreng og græd ofte (…) Vi mistede venner og familie. Den slags minder glemmer man aldrig«.

Læs også

Og hans mor, Belma, husker ifølge The Guardian især én skræmmende episode:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hver gang Edin gik ud for at spille fodbold, var jeg bekymret, men jeg kunne ikke stoppe ham. Han var bare en dreng, og han elskede sporten. En enkelt gang tiggede han om at få lov, men af en eller anden grund stod jeg fast og sagde nej. Få minutter senere landede en bombe på legepladsen. Mange børn døde den dag«.

På det tidspunkt hang Dzekos og nationens liv i en tynd tråd. Men i begge tilfælde holdt snoren og har siden vokset sig tykkere.

Det er med baggrund i den historie, hans velgørenhed, mange mål, uofficielle ambassadørfunktion og sportslige kamp for nationens ære, at bosnierne beundrer Dzeko særligt meget. Derfor er det også ham, de fleste vil følge tæt i aftenens VM-kamp mod Argentina.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce