0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Englands ensomme mand kan smadre finaledrøm

Fabio Capello i store, svære overvejelser, om han skal skifte målmand mod Algeriet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
KIRSTY WIGGLESWORTH/AP
Foto: KIRSTY WIGGLESWORTH/AP

Væk? Det vil ikke være nogen stor overraskelse, hvis Robert Greens navn ikke står på holdkortet til kampen mod Algeriet.

England
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
England
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kan en mand blive bragt i den situation, at han må føle sig som verdens ulykkeligste og mest ensomme person, selv om han er sammen med et halvt hundrede tusinder mennesker?

Ja. Hvis han er fodboldmålmand på Englands VM-hold, hedder Robert Green og lige har begået en kæmpebommert, der har kostet et mål til slutresultatet 1-1 mod USA.

De engelske fans tabte et øjeblik fatningen, inden de buede lidt, chokerede og rystede og efterhånden rasende på den uheldige målmand. Holdkammeraterne kiggede væk, og det varede et stykke tid, før nogen af dem kom hen med opmuntrende skulderklap og trøstende ord.

Hvad mon der løb af tanker gennem hovedet på Robert Green, den 30-årige West Ham United-keeper, da han lørdag aften på Royal Bafokeng stadion i Rustenberg lå og bed i græsset, lukkede øjnene og håbede, at han ville vågne op i sin hotelseng og kunne drage et lettelsens suk, fordi det kun var en drøm, en ond drøm?

Var han parat til at lade sig udskifte med det samme? Ledte han efter en skovl, så han kunne grave sig ned i et stort hul bag målet? Gik han rundt og sagde undskyld til sit hold i pausen? Græd han, men hans så for sig, hvad de engelske medier ville gøre ved ham næsten dag?

Det var ikke ond drøm. Det var den barske virkelighed. Hele verden så, hvordan Robert Green knælede og med begge hænder var klar til at modtage bolden, som USA-midtbanespilleren Clint Dempsey havde affyret fra godt en snes meter. Skuddet var ikke særlig hårdt, og Robert Green var måske allerede, mens bolden var på vej, ved at orientere sig om, hvor han skulle kaste den ud for at starte et hurtigt modangreb?

Fatalt øjeblik
Han var i hvert fald ukoncentreret i et fatalt halvt sekund, så han ikke fik greb om kuglen, der smuttede fra ham og trillede ind over målstregen med Green desperat kravlende langt bagefter.

Det er lige så katastrofalt, når en angriber misbruger en stor chance, eller når anføreren tager ansvaret og sparker straffespark og brænder, påstås det. Jo, det tæller lige meget, når en oplagt scoringsmulighed til 1-0 bliver misset, som når en målmand dropper til 0-1.

Men en målmand vil og må føle sig meget mere ensom, ulykkelig og d