Tyskland har sammen med Argentinas som det eneste hold ved VM både vist flot spil og scoret mange mål.
Og efter tyskernes 4-0-udslettelse af Australien, er naboerne i syd gået amok i fodboldrus. Og optimismen er svær at tøjle forud for den anden kamp mod Serbien.
LÆS OGSÅ Perfekt VM-åbning af 'Die Nationalelf'
»Hele Tyskland har nu lige pludselig en følelse af, at det er vores VM. Hvorfor skulle vi ikke vinde titlen?« spørger den tyske avis Bild efter åbningssejren.
Sejren har affødt en del selvtillid i den tyske VM-trup, der dog prøver at holde benene på jorden.
»Pressen overdynger os med roser, og når man spiller godt, er man alles darling. Men hvis vi taber til Serbien, skælder de os ud igen«, siger det 20-årige stortalent Thomas Müller, der ikke synes, Tyskland er det fantastiske hold, alle gør det til.
»Men vi har al mulig grund til at se frem til Serbien-kampen med rolig selvtillid. Det bliver en anden slags kamp, fordi de skal vinde«, siger han.
HOLDPROFIL - TYSKLAND
Tysk maskine
Serberne tabte nemlig deres første kamp til Ghana og skal have point, hvis de vil videre ved VM. Angriber Milan Jovanovic har stor respekt for Tyskland, som han kalder en 'maskine'.
»Hvis vi vil forstyrre dem, skal vi ikke vise frygt, og vi skal spille det bedste, vi kan, for vi spiller mod et bedre hold«, siger han.
LÆS OGSÅ Klose: Vi har skaffet os respekt
ritzau
fortsæt med at læse




























