Meget var anderledes ved VM-slutrunden i 1994 i det baseball, basketball, ishockey og football-fikserede USA. Norge var med for første gang, Sverige fik bronze, en finale blev for første gang afgjort på straffespark – og så var der slet ikke deltagelse af to af verdens syv fodboldgiganter.
Frankrig anført af målmaskinerne Eric Cantona og Jean-Pierre Papin smed en tilsyneladende sikker kvalifikation væk med to kollektive kollaps hos stjerneensemblet mod Israel og Bulgarien, mens Englands Premier League-trup blev udmanøvreret af Holland og Norge med den kalkulerende landstræner Egil ’Drillo’ Olsen og dennes på lange bolde baserede 4-5-1-system.
England og Frankrig var tilbage i titelkampen igen i 1998 og lige siden har de fem store europæiske nationer, der naturligvis også tæller de tre seneste verdensmestre Tyskland (2014), Spanien (2010) og Italien (2006), hørt til det åbenlyse favoritfelt i kampen om det 6,1 kilo tunge guldtrofæ sammen med Brasilien og Argentina.
Men mens Brasilien og den europæiske fembande har været stærkt spillende og er på sikker kurs mod enten direkte billetter til Rusland i 2018 eller stor favoritværdighed i playoff, så er situationen en helt anden for det argentinske landshold.
