Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Maxim Shemetov/Ritzau Scanpix
Foto: Maxim Shemetov/Ritzau Scanpix
Formel 1
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Magnussen nr. 8 i Sotji, hvor Hamilton vinder

Igen gode point til den danske Haas-kører, og det ligner en ny VM-titel til briten, mens Ferrari-kørerne atter må bøje sig.

Formel 1
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kevin Magnussen fuldendte en god weekend i Sotji, da det russiske Formel 1-grandprix søndag blev kørt.

Fredag blev hans kontrakt med Haas-holdet forlænget, og lørdag satte han femtehurtigste tid i kvalifikationen.

Helt lige så godt gik det dog ikke, da tingene skulle afgøres søndag.

Ikke desto mindre sluttede danskeren som nummer otte, og han kan derfor sætte VM-point på kontoen for første gang siden det belgiske grandprix i slutningen af august.

Hamilton udbygger føring

Lewis Hamilton vandt løbet og udbygger dermed sin føring i VM-stillingen.

Andenpladsen gik til britens holdkammerat hos Mercedes, Valtteri Bottas, mens Ferraris Sebastian Vettel blev nummer tre.

Kevin Magnussens holdkammerat, Romain Grosjean, sluttede som nummer 11 og får dermed ingen VM-point.

Magnussen havde efter et par sløje præstationer i de seneste grandprixer en overraskende god optakt til søndagens løb i Rusland.

Danskeren var flyvende i lørdagens kvalifikation og startede helt fremme som nummer fem.

Stabil indsats af Magnussen

Det var dog forventet, at Kevin Magnussen ville få svært ved at holde sin startposition. Han mistede hurtigt en placering til Saubers Charles Leclerc og måtte kort efter også lade Red Bulls Max Verstappen køre forbi.

Som løbet skred frem faldt den danske Haas-kører yderligere et par placeringer tilbage og etablerede sig midt i feltet, hvor han igennem det meste af løbet formåede at holde de to Force India-biler bag sig.

Kevin Magnussen har efter løbet 53 point i den samlede VM-stilling.

Holdkammeraten Grosjean har hentet 27 point i sæsonen.

Ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden