Forventningerne til de danske verdensmestre vil være tårnhøje, når de fredag aften åbner EM-slutrunden i Hernings Boxen mod Nordmakedonien. I den aktuelle kamp giver Danske Spil pengene 100 gange igen, hvis holdet omkring den tidligere verdensklassespiller Kiril Lazarov skulle vinde, og går det danske mandskab hele vejen, giver det blot pengene 1,45 gange igen.
Det er historisk lave odds, har Danske Spil fortalt om i en pressemeddelelse, hvor spilfirmaet også kalder det sensationelt, hvis Danmark ikke vinder guld.

























