De er verdensmestre, de er olympiske mestre, og nu er Mathias Gidsel, Simon Pytlick og alle de andre danske stjerner også europamestre. Det blev holdet omkring landstræner Nikolaj Jacobsen efter en fuldstændig episk finale, hvor tempoet på intet tidspunkt kom under det hæsblæsende. Statsminister Mette Frederiksen, dronning Mary, kansler Merz og resten af de 15.000 tilskuere kunne intet andet end overgive sig til dette danske hold, der uden tvivl er et af tidernes bedste.
34-27 lød finalesejren på til et dansk hold, der i løbet af turneringen overvandt en række vanskeligheder som et nederlag til Portugal og en lang række skader på nøglepositioner.


























