Næsten 60 piger på 11 og 12 år mødes i næste weekend til den første af en række særlige træninger i Sjællands Håndbold Forbund, som de er udvalgt til alene ud fra deres højde. Den mindste er 167 centimeter høj, den højeste er 183 centimeter, og projektansvarlig Tina Fensmark forventer at møde »en flok meget høje, ranglede piger, hvor en del af dem ikke kan få deres lange ben og arme til at hænge sammen med håndboldspillet«. Men selv om de endnu vokser og måske er alt andet end boldkunstnere, så er de savnede og bydende nødvendige, hvis dansk kvindehåndbold skal tilbage i den internationale top. I denne første fase har samtlige sjællandske klubber indberettet højden på deres 11- og 12-årige pigespillere, og ud fra de data er de højeste inviteret til træningssamling.
»Kun valgt ud fra højden«
Projektet er søsat, fordi det sædvanlige talentarbejde ikke sikrer nok spillere med højde og drøjde til at matche modstanderne, der længe har haft fokus på andet end dygtige teknikere.
»Vi er meget spændt på at se dem. Som udgangspunkt har vi ikke set på, hvad de kan, de er kun valgt ud fra deres højde«, forklarer Tina Fensmark.
Det almindelige talentsystem i håndboldsporten lider under, at trænere og klubber gerne vil vinde kampe. Og da høje spillere oftest er langsomme og sent udviklede, så taber de kampen om at komme på udvalgte hold til de små spillere, der udvikler deres motorik og teknik tidligere.
Alle typer skal repræsenteres
»Vi snakker meget om problematikken, men har alligevel ikke været rigtig gode til at gøre noget ved det. Alle vil jo gerne vinde kampe, og der har været for stor fokus på at vinde i stedet for at tænke i udviklingsperspektiver. Men når det er sagt, så er det stadig rigtig svært at se på en 12-årig spiller og så vurdere, om hun kan blive landsholdsspiller«, siger Tina Fensmark, som ærgrer sig over, at der er flere frafaldne høje håndboldspillere, der er blevet basket- og volleyspillere, end der er basket- og volleyspillere, der er blevet håndboldspillere.
Det ærgrer også landstræner Jan Pytlick.
»Det er vigtigt, at vi har alle typer repræsenteret på landsholdet. Jeg mener ikke, at den ene type udelukker den anden, så det er vigtigt, at vi gør en indsats nu. Jeg kan se, at vi undervejs i vores talentudvikling taber visse typer spillere, og jeg kan da godt lidt frygte, at vi har skabt en kultur, der er alt for tilpasset de teknisk dygtige. Men det kunne jo være rart at have nogle fyrtårne, som kan hoppe op og afslutte fra 15 meters afstand«, sagde landstræneren, da projektet blev lanceret.
Verdens bedste talentsystem
Men der er længe til, at de særligt udvalgte piger på 11 og 12 år er flyvefærdige landsholdsspillere. Og de boldbegavede playmakere Lærke Møller og Lotte Grigel, som landsholdets angreb er bygget op omkring nu, har brug for høje, skudstærke backer, der kan score mål fra distancen og variere angrebsspillet.
De er på vej, forsikrer Kristian Kristensen, der stopper som talentkoordinator og U19-landstræner til juni efter otte år i forbundet.
»Når vi taler talentudvikling, er det vigtigt at gøre os klart, om vi søger en masse gode spillere, eller om vi søger noget unikt. Det er en sund debat at få gang i. Målt på resultater har vi jo verdens bedste talentsystem – kunsten er at få udklækket spillerne til A-landsholdet. Og det tager tid«, siger Kristian Kristensen.
