Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Illustration: Caroline Niegaard. Foto: Jan Dagø/POLFOTO
Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kommuner skyder millioner af kroner efter guldrandet dansk håndbold-VM

Selv om VM i håndbold for mænd til januar i sig selv styrer mod et stort millionoverskud, har Dansk Håndbold Forbund fået bevilget yderligere 17,5 mio. kr. af de to værtskommuner og andre offentlige instanser.

Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

VM i herrehåndbold bliver en god forretning for Dansk Håndbold Forbund (DHF) – i høj grad takket være skatteborgernes penge.

Kommunerne København og Herning har nemlig bevilget millioner til eventet, der bliver afholdt i Royal Arena og Jyske Bank Boxen 10.-27. januar næste år.

Det på trods af, at DHF ikke umiddelbart har brug for offentligt tilskud for at gøre VM til en økonomisk succes. Faktisk budgetterede håndboldforbundet med et plus på 10,5 millioner kroner – før de offentlige tilskud.

Med de to kommuners tilskud på tilsammen 15,5 millioner kroner samt 2 millioner fra statsfinansierede Sport Event Denmark kan DHF ud fra budgettet se frem til et samlet overskud på knap 30 millioner kroner.

Og mens forbundet sender hele milliongevinsten ind i en momsfritaget forening, løber der til gengæld ikke så meget som én krone fra overskuddet tilbage i de kommunale kasser.

»Det her er fuldkommen uforståeligt. Kommunerne er forpligtet til at handle økonomisk forsvarligt, og det kan man i den grad ikke sige, at de har gjort her«, siger chefforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus, Roger Buch, der i en årrække har forsket i blandt andet kommunal forvaltning:

»Nogle kommuner har åbenbart en blind vinkel, når det kommer til store sportsbegivenheder. Der er så meget prestige i sådanne events, at de fuldstændig tilsidesætter grundlæggende forvaltningsretslige grundprincipper om saglig og økonomisk forsvarlig forvaltning«.

Også professor i økonomi og ledelse fra Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, undrer sig over behovet for offentligt tilskud til en overskudsevent som VM i håndbold.

»Et sådant tilskud bør ikke være nødvendigt. For det er ikke nødvendigt. VM i håndbold står og falder jo ikke med det offentlige tilskud. Det er der andre arrangementer, der gør, så det ville være mere hensigtsmæssigt, at man brugte pengene der«, siger professoren.

Oven i den direkte støtte stiller kommunerne træningshaller vederlagsfrit til rådighed for håndbolden. I København er blandt andet Ørestads skøjtehal på DHF’s hænder i de godt to uger, VM varer.

Region valgte VM fra

Mens Herning Kommune ikke bad om at se DHF’s budget og derfor ikke kendte til det forventede overskud, så blev både Københavns Kommune og Region Hovedstaden oplyst om det, da håndboldforbundet ansøgte om tilskud. Kun Region Hovedstaden fandt imidlertid oplysningen relevant og afviste derfor en anmodning om støtte på 5 mio. kr.

»Ud fra det budget, vi så, var det svært at se, hvor behovet for støtten var. Det ville have været spild af offentlige midler, hvis vi havde bevilget pengene«, siger Mads Monrad Hansen, der er enhedschef i regionens center for Region Udvikling og dengang behandlede sagen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Overborgmester i København, Frank Jensen (S), begrunder i et mailsvar kommunens tilskud på 8,5 mio. kr. i, at et VM skaber vækst og job i turistbranchen.

»I forbindelse med VM i håndbold er den turismeøkonomiske omsætning vurderet til ca. 21 mio. kr. i København. Det kan godt mærkes ude på hotellerne og restauranterne«, skriver han i mailen på spørgsmålet om, hvorfor kommunen støtter et arrangement, der alligevel ville blive afviklet – støtte eller ej.

Også direktør for By, Erhverv og Kultur i Herning Kommune, Jørgen Krogh, understreger, at begivenheden både giver god branding, omsætning for turistbranchen og producerer en stolthed over byen for Herning-borgerne.

»Jeg ser det som at købe en vare. Den her vare hedder VM i håndbold, og den har en markedspris. Og den vurderer vi, om er i orden i forhold til, om det her arrangement skal foregå her i byen. Hvad DHF laver i overskud, interesserer mig mindre«, siger direktøren i kommunen, der har skudt syv mio. kr. ind i VM – fire af dem har Herning fået tildelt af Region Midtjyllands regionale udviklingsmidler.

Tvivlsomt, om VM gavner

At VM gavner turismen og jobskabelse, er imidlertid tvivlsomt, mener Rasmus K. Storm, der er analyse- og forskningsleder i Idrættens Analyseinstitut.

»Der er en forestilling om, at de begivenheder giver en form for afkast, men det kan man godt problematisere. I vores analyser kan vi se, at det er tvivlsomt, hvor hårdt et samfundsøkonomisk overløb der egentlig er i de her ting. Derfor kan man godt diskutere, om det er den hensigtsmæssige måde at bruge offentlige midler på«, siger han.

I Dansk Håndbold Forbund ser formand Per Bertelsen ikke noget odiøst i, at kommunerne spæder til, når idrætten trækker så store events til Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Vi forsøger på at maksimere vores overskud. DHF er en forretning. Vi laver en forhandling omkring de spillesteder, som tages i brug, og det har vi også gjort i denne omgang. Der er ikke så meget honky-ponky i det«, siger håndboldformanden, der altså nu kan se frem til for tredje VM- eller EM-værtskab i træk at begave sit forbund med millioner af kroner.

Ikke bare gennem de tocifrede millionoverskud. DHF benytter sig samtidig af et greb, der sikrer, at forbundet ikke skal betale moms af sine indtægter. Ligesom EM for herrer i 2014 og kvindernes VM i 2015 har DHF oprettet en forening, der driver turneringen. Da frivillige foreninger kan fritages for at betale moms af deres indtjeninger, kan DHF dermed slippe for at betale tilbage til statskassen.

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden