0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En storspillende Rasmus Lauge scorede fem gange mod Ungarn.

Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark knuser Ungarn og skubber VM-optimismen i vejret

Selv uden superstjernen Mikkel Hansen var Danmark en alt for stor mundfuld for Ungarn. Danskerne vinder 33-19.

Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Ledsaget af taktfaste klapsalver fra over 4.000 tilskuere i Aarhus kunne de danske håndboldherrer sætte flueben ud for den næstsidste opgave inden VM på hjemmebane starter i næste uge. Opgaven, der blev fuldført til publikums store begejstring, var det første af to opgør mod Ungarn, og undervejs mod den knusende sejr på 33-19 var der da heller ikke mange fingre at sætte på den danske indsats.

Godt nok præsenterede ungarerne sig langt fra fordums storhed og i hvert fald et stykke fra den form, der gjorde dem i stand til at sende Danmark ud i ottendedelsfinalen ved VM for to år siden.

Men det fjerner ikke indtrykket af et dansk hold meget tæt på den optimale form og gode individuelle præstationer af nøglespillere som målmand Jannick Green, venstre back Nikolaj Markussen og playmaker Rasmus Lauge.

Danmark var uden Mikkel Hansen, der havde fået fri fra VM-forberedelserne for at være hos sin kæreste, der i disse dage ventes at nedkomme med parrets første barn.

Men publikum i Ceres Arena kunne i løbet af de første 30 minutter konstatere, at Danmark sagtens magtede at spille på højt niveau uden superstjernen. Og det samme måtte de ungarske gæster sande, for de blev kørt over af et meget veloplagt dansk hold, der straks fra start satte sig tungt på opgøret.

For to år siden slog Ungarn Danmark ud af VM i ottendedelsfinalen, men denne aften i Aarhus var gæsterne langt fra at kunne true Danmark.

I løbet af seks minutter førte Danmark 5-0, og da der var spillet yderligere knap fem minutter var stillingen 8-1 i dansk favør.

Først på det 9. skud fra en dansk spiller ramte bolden ikke sit mål, men ellers hørte afbrændere i 1. halvleg til sjældenhederne.

Det var Rasmus Lauge, der i første del af halvlegen svingede dirigentstokken, og han fik blandt andet sat Nikolaj Øris fint i scene på højre back. Bjerringbro-Silkeborg-spilleren scorede på alle sine fem forsøg, og det var i VM-perspektiv vigtigt at få ham i gang på den ømtålelige position, hvor førstevalget Niclas Kirkeløkke for nylig måtte melde fra med en knæskade.

Lige så vigtigt var det, at tometermanden Nikolaj Markussen fik skudt sig ind med fem mål på seks forsøg. Efter flere års slutrunde fravær er Markussen kommet ind i varmen på bekostning af Magdeburg-backen Michael Damgaard, og i Mikkel Hansens fravær blev det et overbevisende comeback til den 30-årige BSV-spiller.

Bevares, det ungarske forsvar manglede kvalitet, men det skal ikke lastes danskerne, der fik god skudtræning og i forsvaret havde glimrende styr på modstandernes skytter.

Undervejs i halvlegen blev Morten Olsen sendt på banen som spilstyrer i stedet for Rasmus Lauge, og hans direkte spillestil var med til yderligere at åbne den vaklende ungarske defensiv.

I overtal sendte landstræner Nikolaj Jacobsen to stregspillere på banen, og det træk formåede ungarerne slet ikke at dæmme op for. Taktikken udmøntede sig hver gang i et frit dansk skud, og ved pausen førte Danmark med massive 19-10.

Den temmelig ensidige forestilling fortsatte i 2. halvleg, hvor Martin Larsen kom ind i stedet for Nikolaj Øris. Larsen fik ikke den bedste start på positionen som højre back, for allerede efter to minutter i aktion blev han straffet og sendt ud på bænken af de schweiziske dommere.

I modsætning til Øris blev Martin Larsen holdt på banen i forsvaret, men det var langt fra overbevisende, hvad han præsterede. Problemet for landstræneren er, at Nikolaj Øris ikke har den nødvendige klasse i defensiven, og i en af halvlegene vil han skulle den lange vej på tværs af banen til udskiftningsbænken.

Derfor har Nikolaj Jacobsen brug for, at Martin Larsen løfter sit spil, så han bliver et troværdigt alternativ på højre back. Det er vel landstrænerens største hovedpine op til VM, og han kan blive tvunget til at bruge eksempelvis Mads Mensah på positionen.

I målet stod Jannick Green hele kampen, og han gjorde det overbevisende med en redningspårocent omkring de 40.

Annonce

Nikolaj Markussen blev med seks pletskud dansk topscorer.

Udover Mikkel Hansen sad stregspilleren Henrik Toft over i kampen mod Ungarn. På forhånd var det meldt ud, at højrefløj Hans Lindberg var ukampdygtig på grund af en mindre skade i den ene læg.

Henrik Toft pådrog sig en skade i forbindelse med træningen torsdag, og han kan være ude af spillet i op mod to uger, skriver Ritzau. Holder en pause på to uger stik, er VM dog ikke udelukket for stregspilleren. I givet fald vil han kunne spille i mellemrunden og ved et eventuelt finalestævne.

Danmark og Ungarn mødes igen søndag i Odense.



Læs mere:

  • Håndbold-EM for herrer 2020

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden