Norge stod for presset og besejrede de nordiske rivaler fra Sverige 30-27 i VM-mellemrunden i Herning. Hvis nordmændene havde tabt, ville de to semifinalepladser være gået til Sverige og Danmark, men nu er spændingen intakt, og det hele bliver afgjort på sidste spilledag, onsdag.
Her tørner Danmark og Sverige sammen i en gentagelse af sidste års EM-semifinale, mens Norge møder Egypten.
Sverige fik i 1. halvleg ikke i lige så høj grad som Danmark forleden stoppet den norske kontrafase, og det betød, at Norge hurtigt fik vendt kampen, da svenskerne ved 11-9 ellers så ud til at have fået et mindre overtag.
Styrmanden ville bevise, at han ikke var færdigOg selv om nordmændene spillede for anden dag i træk, virkede de alligevel langt mere friske end Sverige, der spillede tungt og uinspireret.
De første 7 minutter af 2. halvleg vandt Norge 5-1 og forvandlede dermed pauseføringen 17-14 til 22-15. I samme periode dummede det svenske hold sig flere gange og fik unødvendige udvisninger ved at skifte forkert ud og løbe gennem midtercirklen, da Norge forsøgte hurtigt opgiverkast.
Svenskerne sled for at komme tilbage i kampen, men holdet var aldrig tættere på Norge end to mål. Dertil brændte Kim Andersson og Co. for meget mod den velspillende Thorbjørn Bergerud i det norske mål.
fortsæt med at læse




























