Mikkel Hansen kender bedre end de andre spillere på det danske landshold franskmændene. Siden 2012 har Frankrig været den danske stjernes andet hjemland på grund af klubtilhørsforholdet til Paris Saint-Germain, og han er på mange måder imponeret over modstanderen i VM-semifinalen.
Den danske topscorer er imponeret af, at de bliver ved med at levere på så højt et niveau år efter år, og det skyldes ikke kun det rent spillemæssige .
»De bliver ved med at være sultne efter at vinde. Og så er de ekstremt kyniske, for når de får chancen til at komme foran med et par stykker, så bliver den taget. Defensivt arbejder de ekstremt hårdt, og taktisk spiller de klogt. Sulten kommer vel fra en vinderkultur, som er på det hold og har været der i mange år«, siger Mikkel Hansen.
Analyse: Hvis Danmark skal have en chance, kræver det en ekstraordinær indsatsHan fortæller, at de franske spillere altid er i enormt god form, når kommer til et mesterskab, og det gælder både mentalt og fysisk.
Nøglen til at stoppe de regerende verdensmestre bliver ifølge Mikkel Hansen forsvarsspillet. Hvis det er godt organiseret og kan udmønte sig i nogle lette kontramål, er danskerne kommet et godt stykke af vejen til at slå Frankrig.
»Rent angrebsmæssigt skal vi spille superdisciplineret, men også gå på mål, når vi har chancen. For os handler det om, at vi spiller godt som hold. Gør vi det og får udnyttet alles kompetencer, så er vi også dygtige«, siger Mikkel Hansen.
Ligesom den danske back har et indgående kendskab til Frankrig, kender dagens modstander også Mikkel Hansen fra ligaen og ved måske også, hvordan han kan stoppes.
Nu venter franske verdensmestre: Vi vil give alt i en semifinaleMikkel Hansen understreger, at det ikke er nok at stoppe ham, for så har det danske hold mange andre dygtige spillere, der kan tage over. Men da det er en semifinale ved VM, kan han dog godt mærke et vist pres bygge sig op. Og det er han ikke alene om at føle.
»Det tror jeg, vi alle sammen gør. Når vi kommer til en semifinale, vil vi gerne vinde, og hvordan gør du det? Ved at spille godt. Det er jo et meget naturligt pres, der kommer, men det er vel også et pres, der kommer af, hvad vi har præsteret tidligere i turneringen. Det ser jeg ikke som en negativ ting«.
30-26: Danmark klar til VM-semifinale mod FrankrigAktuelt er Mikkel Hansen nr. 1 på topscorerlisten, men den værdighed er ikke noget, der fylder i hans bevidsthed.
»Nej, det tænker jeg ikke på. Det, der betyder noget, er, at vi vinder kampen. Hvordan vi gør det, er forholdsvis ligegyldigt«, siger Mikkel Hansen.
fortsæt med at læse




























