Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Norges landstræner Christian Berge er blevet bedre til at lytte til andre, og det har givet bonus.

Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Norsk træner har skabt en vinderkultur på landsholdet

På fem år har Christian Berge skabt et internationalt tophold. Kodeordene er loyalitet, åbenhed og tro på hinanden.

Håndbold
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Norge for tre år siden nåede semifinalen ved EM i Polen, var det nationens bedste håndboldresultat nogensinde på herresiden. For mens de norske jenter skovlede medaljer ind ved EM, VM og OL kneb det en del mere for gutterne, hvis 6.-plads ved VM i 1958 blegnede lidt i forhold til 7 europamesterskaber, 3 VM-titler og 2 OL-guld.

Nu er herrerne så for anden gang i træk i VM-finalen, og det begynder at ligne et mønster. Det mønster er selvfølgelig i første omgang skabt af en usædvanlig samling af meget talentfulde spillere med verdensstjernen Sander Sagosen i spidsen, men der skal også være en til at styre spillerne i den rigtige retning, og her har Norge i den tidligere topspiller Christian Berge fundet den helt rigtige mand.

Berge, der i sin aktive karriere som playmaker blandt andet spillede for ’danskerklubben’ Flensburg-Handewitt, overtog efter en tid som klubtræner i Elverum ansvaret for det norske landshold i 2014.

Da han samlede sin landsholdstrup for første gang, havde han fire ord med, som skulle være kendetegnende for holdet fremover. Kollektiv, loyalitet, kultur og holdning var ledeordene, som Berge indprentede sine spillere, og dem har de fulgt lige siden.

Christian Berge har skabt en vinderkultur på det norske landshold, og ligesom spillerne har lyttet til deres chef, har træneren også selv måttet ændre og tilpasse sig for at få succes med projektet. Det fortæller han i et interview med den norske avis Aftenposten.

Nu lytter han

Blandt andet har han indset vigtigheden af at lytte til andre og ikke mindst tage spillernes input alvorligt. Da Berge var klubtræner, lyttede han ikke særlig meget til andre, fortæller han Aftenposten, for han troede, han kunne det hele. Men den norske landstræner fandt hurtigt ud af, at han næppe ville lære noget nyt, hvis han ikke lyttede til andre.

Derfor var det hans intention at skabe et miljø omkring landsholdet, hvor der var højt til loftet, og hvor alle turde ytre sig.

»Det vigtigste er, at mennesker, der arbejder sammen her, kan få lov til at være sig selv. De skal ikke påtage sig en rolle. Det skal være trygt at være her, og spillerne skal turde byde ind«, siger Christian Berge til Aftenposten.

Han ville have åbenhed, ingen skulle skjule noget, og på landsholdet skulle alle stole på hinanden.

»Nu tør de (spillerne. red.) være ærlige over for hinanden. Det var svært at nå dertil, men nødvendigt«, siger Christian Berge til den norske avis.

Norge vil have revanche

I dag skal den norske vinderkultur så stå den ultimative prøve i VM-finalen mod Danmark. Det er først og fremmest et norsk hold opsat på at vinde guldet, der stiller op i Boxen, men de ærgerrige naboer er også ude efter revanche mod det danske hold, der i perioder rundbarberede dem i den indledende gruppekamp.

Nederlaget på 30-26 til Danmark gjorde især ondt på stjernespiller Sander Sagosen, der siden har haft et voldsomt ønske om en gentagelse af kampen i VM-finalen.

»Efter den kamp sad jeg med en følelse, som jeg aldrig vil mærke igen«, siger Sander Sagosen til norske medier.

Netop Sagosen kan være den afgørende faktor for Norge, men VM-slutrunden har givet et gennembrud til den 21-årige højreback Magnus Abevik Rød, der i semifinalen mod Tyskland scorede 7 på mål i 9 forsøg.

Den dårlige nyhed set fra et norsk perspektiv er, at Flensburg-spilleren måtte humpe ud af Barclaycard Arena i Hamburg med noget, der måske er en forstrækning i det ene lår.

Men efter intensiv behandling har Magnus Rød meldt sig klar til VM-finalen, der starter 17.30 i Herning.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden