Landstræneren har benyttet sin sidste udskiftning, hvilket betyder, at Hans Lindberg erstatter Johan Hansen.

Lindberg erstatter debutant i VM-finalen

Hans Lindberg pådrog sig en skade tidligt i VM-turneringen og har måttet ses sit hold spille sig i finalen fra bænken. Men han er meldt friske igen og kan være med i aftenens finale. Her ses 37-årige Lindberg i samtale med landstræner Nikolaj Jacobsen.  
   Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Hans Lindberg pådrog sig en skade tidligt i VM-turneringen og har måttet ses sit hold spille sig i finalen fra bænken. Men han er meldt friske igen og kan være med i aftenens finale. Her ses 37-årige Lindberg i samtale med landstræner Nikolaj Jacobsen. Foto: Jens Dresling/POLFOTO
Lyt til artiklen

Fløjspilleren Hans Lindberg er skiftet ind i de danske håndboldherrers VM-trup i stedet for Johan Hansen og kan dermed være med i søndagens finale mod Norge.

Med 262 landskampe og 732 mål er Hans Lindberg den mest rutinerede spiller i den danske bruttotrup på 28 spillere.

Lindberg indgik også fra starten af VM som en af de 16 spillere, der var sluppet gennem nåleøjet til slutrunden.

Den 37-årige Füchse Berlin-spiller var med i åbningssejren over Chile og scorede tre mål, men pådrog sig undervejs en skade.

Landstræneren lurer på Lindberg-comeback i VM-finalen

Det betød, at Lindberg dagen efter Chile-kampen blev erstattet af Johan Hansen, der fik sin debut ved en slutrunde.

Siden har Danmark spillet otte VM-kampe, hvor Lindberg har været ude af truppen og forberedt sig på at være klar til finalen.

Danmark har haft tre udskiftninger ved VM, og det er den tredje og sidste, landstræner Nikolaj Jacobsen gør brug af nu med Lindbergs indskiftning.

Danmarks finalekamp mod Norge går i gang søndag klokken 17.30.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her