Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

TV og håndbold er knyttet tæt sammen. Med over to millioner seere til kampene er håndbold det mest populære tv-stof. I denne situation er det målmanden Niklas Landin, der er genstand for kameraets opmærksomhed.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sportsblik: Hvem vinder VM? Bliver det TV 2 eller DR? Uha, hvor spændende!

Vi er lige ved vejs ende. Tæt på guldet. Efter et par uger med VM i håndbold, der har naglet danskerne til tv-skærmen, nærmer hverdagen sig. Men fortvivl ikke: Der er altid en engelsk fodboldkamp at varme sig på – og på mandag vender ’Badehotellet’ tilbage.

Sport
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Så sidder vi her. Med et tilfreds smil om munden og et varmt sind. Og hvis man er en rigtig Politiken-læser, så sidder man i en smukt designet lænestol flettet af CO2-neutrale økologiske plantefibre. Men mindre kan selvfølgelig også gøre det – så hav endelig ikke dårlig samvittighed.

Det er jo gået ganske godt med det håndboldhalløj, ikke sandt? De sunde danske mænd med de friske drengede smil, stærke hvide tænder og glade øjne er med, når der i dag spilles om guld i Herning, og mere kan man jo ikke forlange. Bestemt ikke.

En sand lykkerus har spredt sig over landet, og den anden dag talte jeg med en af de lykkelige, en god sjællandsk kvinde fra Hvalsø. Hun fortalte, at det var så dejligt med det håndbold-VM, og at hun nærmest var ked af, at det snart skulle slutte.

Da jeg spurgte hvorfor, svarede hun: »Jamen, det er da så hyggeligt og spændende med sådan kamp om aftenen, og så får det en ellers trist januar til at gå så hurtigt. Det er dejligt«.

Vort lands politikere har det med at sige, at vi skal værne om de ting, der samler os danskere. De ting, der får os til at klumpe os sammen, føle samvær og tæthed. Til at føle os som danskere, dette helt særlige udvalgte folk.

Man må sige, at håndbold er med til at løse opgaven. Totalt ligeglade med at det danske holds modstandere i flere tilfælde var nogle elendige sandkassehold, har hele nationen jublet henført og holdt januarkulden på afstand.

Vi er undervejs blevet ramt af storhed og uovervindelighed – vi er noget. Ligesom i de gode gamle vikingedage, hvor vi også spredte skræk og rædsel, bare på den mere uciviliserede måde. I håndbold er slagsmålet trods alt låst fast i et regelsæt.

Ja, vi er ikke bare et lille land, der ikke kan finde ud af it-systemer og togdrift, har problemer med stress, kræft og druk og svindleriske banker, et utæt skattevæsen og løgnagtige politikere. Vi er skam også en nation, der kan ranke os, når det gælder, og som kan sejle op ad åen og nedad igen og stå skulder ved skulder og med blanke øjne synge om strande og bøgetræer.

Og i dag afgøres det så, hvem der er verdens bedste håndboldhold. Ja, vi ved selvfølgelig godt, hvem der er bedst af alle, det behøver vi ikke nogen kamp til at vise, men trods alt er det spændende at se, hvem der vinder den officielle finale i Boxen i Herning.

Og spændende bliver det bestemt også at finde ud af, hvem der vinder det rigtige VM. Det store, mægtige VM i fjersynsdækning. Bliver det TV 2 eller Danmarks Radio?

Afgørelsen sker på ’fornemmelser’ og på sympati, vaner og underholdningsgrad. Om man foretrækker TV 2’s stående opdækning med eksperter og eksspillere omkring et taktikbord suppleret med alskens filmede indslag og gamle kampe. Eller om man er mest tiltrukket af DR’s overvældende sofaarrangement, ligeledes med eksperter og specialister. Og andre filmede bidrag.

Hos TV 2 er løjerne blevet og bliver styret af den kække og altid smilende vært Morten Ankerdal, der har været tilpas benovet over alle de ’historiske’ gæster, han har kunnet præsentere os for. Og på DR er den allestedsværende Tina Müller den indsmigrende venindevært i sofahjørnet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad synes jeg selv? Hvilken kanal har jeg foretrukket undervejs, hvem løber af med VM-tv-titlen?

Se, nu har det jo været sådan, at de to nationale tv-stationer – det kan man vel godt kalde dem – har delt transmissionerne fra kampene mellem sig. Og derfor har man som seer været rundt hos dem begge og fået et indblik i, hvad de har prioriteret. Ved siden af det har man kunnet vælge, hvor man ville se optaktsshowet og efter kampen-dækningen.

Og nu kommer vi til det. Jeg har foretrukket at se optakten på TV 2, hvor værten med slipseløs, åbentstående skjorte har fået de gæstende eksspillere fra forskellige årtier til at øse af deres erfaring og meninger. Og det har været interessant at høre, når de gik i en anden retning, end de ledende spørgsmål ville føre dem. Desuden har TV 2’s reportageindslag været meget originale og humørfyldte. Ikke mindst har indslagene fra Stine Bjerre Mortensen i den tyske turneringshalvdel været gode og oplivende.

Jeg synes, at DR’s studiedækning har haft et for voldsomt præg af afdansningsbal med værtinden i store skrud. Med risiko for at få ballade vil jeg sige, at det har været for ’tøset’ til en så kraftfuld begivenhed som en mandlig slutrunde i håndbold er, selv om jeg godt ved, at tv-dækningen ikke kun skal opfattes som sport, men også som folkekær familieunderholdning på kanten til dynetid.

Jeg har altså foretrukket TV 2, som også har haft en meget grundig eftersnak. Dog har jeg skiftet kanal, når jeg blev angrebet af de evindelige reklamer – eller ’pauser’, som tv-folkene mærkværdigvis kalder dem. Desuden erkender jeg, at DR ikke satser så meget på håndbold som TV 2, der jo står klar med et kamerahold, hver gang to håndboldspillere klæder om til korte bukser.

Nu slutter så den store sportslige udgave af ’Far til fire’. Udvalgte kampe har haft over 2 millioner seere, helt forbløffende tal, der understreger håndboldens magt som førende tv-underholdning her i landet. Og alle rammer sprænges sikkert i dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og hvad så i aften, når det hele er forbi? Falder vi håndboldinficerede seere ned i et stort sort hul? På en måde ja, men der kommer andre håndboldkampe, dog med mindre larm og i mere beskedne rammer. Og så er der i øvrigt altid trøst at hente i engelske fodboldkampe, politiske analyser og udødelige ’Barnaby’.

For slet ikke at tale om ’Badehotellet’, det næstmest populære tv-program efter håndbold. En ny sæson begynder mandag aften, og det betyder, at revolutionen bliver yderligere udskudt.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden